Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Hansen: Fortidens Mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Fortidens Mænd
underordnet Spørgsmaal, naar Sagen skal søs partimæssigt. Det
er saa underordnet, at det ligger helt uden for Partierne, ganske
ligesom Spørgsmaalet om Københavns Befæstning. Estrup gjorde
disse Spørgsmaal til Partispørgsmaal og derved blev hans egen
Indflydelse ganske pulveriseret; Folketingets Venstre optager nu
hans Taktik, gør dem atter til Partispørgsmaal og bliver knust
paa dem. For Reformpartiet staar Sagen stadig saaledes, at
Forsvarssagen er en Folkesag, ikke en Partisag, at den skal løses ad
forfatningsmæssig Vej uden Sammenblanding med
Forfatningsspørgsmaal og løses efter indhentede Raad fra de sagkyndige.
Hvorfor er det i det hele taget værd at skrive en Artikkel om
noget saa ligefremt som det, at et Parti opfylder et Programpunkt,
saa langt det kan, og naar det ikke kan længere, saa siger det
aabent og tydeligt? Fordi Gestalterne, der ikke kan løsrive sig fra
Fortidens Valplads, bruges af højere Magter til at ødelægge noget
af det bedste, som de sidste 30 Aar har bragl, nemlig
Sammenholdet mellem dem, der kæmper for Aandsfrihed og dem, der
kæmper for borgerlig Frihed. Mon de store Digtere og Kunstnere,
der sluttede sig til Venstre, forstod det som Hovedopgaven for den
kunstneriske Fantasi at give Brølet: „Ned med Militærudgifterne"
ny Form? Mon de Videnskabsmænd, der stillede sig som Skjold
og Værge for Venstres Tanker, oprindelig forstod, at det ikke var
Venstre, der skulde værges, men Militærudgifternes Nedsættelse?
Mon de Embedsmænd, de Lærere, de Industridrivende og
Handlende, der ofte under stor Modgang og personlig Opofrelse sluttede
sig til Venstre, fordi de bares af Følelsen: nu eller aldrig — enten
fører vi Interessen for Aandsfrihed ud over Folket nu, eller det
sker aldrig — mon de derved paatog sig Forpligtelse til i al Evighed
at istemme et ganske ufrugtbart Brøl, som enhver Taabe altid kan
istemme stærkere end et fornuftigt Menneske? Skulde denne ene,
negative Opgave (Nedsættelsen) være Maalet for alle vore kulturelle
Bestræbelser? Skulde den alene være nok til at fjerne den
frisindede Bybefolkning fra Landbefolkningen? Skulde den være det
koncentrerede Udtryk for det frisindede Københavns Deltagelse i
vort offentlige Liv? Skulde den udtrykke Folkets dybeste
Forplig-telsesforhold over for Fortid og Fremtid, over for Minder og Haab?
I Danmark kan ingen mene noget saadant. Der gives
muligvis Lande, hvor Militærudgifterne udgør en saa stor Brøkdel af
den samlede Statsindtægt, at de hindrer Opfyldelsen af paatrængende
humane Foranstaltninger; men i Danmark er dette ikke Tilfældet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
