Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kr. Nyrop: Det tredobbelte Elskovsspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301 Det tredobbelte Elskovsspil
den norske Digter, og, hvis ikke, hvorfra stammer det? Svaret
kan næppe være tvivlsomt.
Selve Skildringen af Kærlighedshoffet er en fri Fantasi bygget
over den almindelige Forestilling om, at der i Middelalderen
eksisterede særegne Domstole i Sydfrankrig, hvor skønne Damer var
Dommere og Bisiddere, og som havde til Opgave at dømme i
vanskelige og indviklede Kærlighedssager. Saadanne cours d’amour,
som de kaldes paa Fransk, har imidlertid aldrig eksisteret; den
ældste Skildring af dem skyldes Jehan de Nostredame, der i 1675
udgav en Bog om middelalderlig provençalsk Digtning. Eftertiden
har lige til vore Dage taget hans fantasifulde Opdigtelser for gylden
Sandhed, og adskillige Digtere, der vilde genfremstille
middelalderligt Liv, har benyttet „Elskovshoffet* som et virkningsfuldt Motiv
uden at ane, hvor langt de fjernede sig fra de virkelige historiske
Forhold.
Hvad derimod det tredobbelte Elskovsspil angaar, som Guiraut
Riquier indanker for Damernes høje Raad, staar vi ikke her over
for en fri Digtning. A. Munch har her som Grundlag benyttet et
gammelt provençalsk Digt1 af Savaric de Mauléon, en Trubadur,
der levede i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede. Digtet er en
partimen eller joc partit (ordret: delt Spil eller Leg), en særegen
Art Ten sone (Stridsdigt), i hvilken en Trubadur fremsætter et
dilemmatisk Spørgsmaal eller en indviklet Sag til Behandling paa
den Maade, at han opfordrer eller maaske bedre udfordrer én
(sjældent flere) af sine Fagfæller til at udtale sig. Den udfordrede
fremsætter da sin Mening om Sagen og foreslaar én Løsning, hvorefter
den første Trubadur angriber ham og foreslaar en anden Løsning.
Digtet bliver saaledes en Vekselsang, i hvis forskellige Vers det
samme Emne angribes eller forsvares ud fra modsatte Anskuelser.
Saadanne poetiske Turneringer var meget paa Mode i den
pro-vençalske Litteratur i det 13de Aarhundrede. De kendtes ogsaa i
Nordfrankrig, hvor de benævnedes jeux partis (hvorfra det engelske
1 Noget direkte Kendskab til den provencalske Originalform har A. Munch
næppe haft; jeg formoder, at han har benyttet den norske Oversættelse, der
Andes hos H. J. Thue i hans Troubadourpoesien og Troubadourerne (Kristiania
1843. S. 91—94), et for sin Tid meget fortjenstfuldt Arbejde. I øvrigt skal jeg
gøre opmærksom paa, at A. Munch i sin Anvendelse af Digtet ikke har taget
noget Hensyn til de kronologiske Forhold. Fru Kirstine kom til Spanien 1258:
Savaric var dengang for længst død, medens Guiraud Riquier kun var en Dreng
paa omtrent en halv Snes Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
