Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kr. Nyrop: Det tredobbelte Elskovsspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309 Det tredobbelte Elskovsspil
I Baggrunden af Billedet ses en Nar, der kigger ud af et Vindu
og spottende iagttager de tre forliebte Mænd; han ræsonnerer over
Scenen paa følgende Maade:
Schaw, lieber, schaw, was will das werden!
Seindt doch viel grösser. narn auff erdn
Den ich, wie man an diesen Drein sieht,
Ihr Keinen es doch gelinget ist.
Et andet Stik fra 1650 findes i Nürnberg. Her lyder
Underskriften:
„Selzame Vorspiele dess Ehewesens. Den Einen blick ich an, Dem
andern auf die Zehen Trett ich getnahlich an, Dem dritten lang ich die
Hand vnd Truck die seine, Auf solche Art und weiss kan ich sie all
vergnügen."
Scenen fremstilles ogsaa paa almindelige Brugsgenstande. En
Forfatter fra det 17de Aarhundrede fortæller saaledes, at han i 1650
paa et Værtshus i Düsseldorf saa’ et Glas. paa hvilket der var
afmalet tre unge Svende og en ung Dame. Under Billedet stod
følgende Linier:
Mit Fusz tretten, wincken vnd mit lachen
Kan ich diese drey zu Narren vnd gecken machen.
Fra Slutningen af det 18de Aarhundrede stammer en Tegning
af Hans Martin Usteri (Forfatter til den bekendte Sang: „Freut
Euch des Lebens"). Det gamle Motiv er her blevet udvidet,
derved at Tilbedernes Antal er forøget. Paa Billedet, der kaldes „Die
Gefallsüchtige" (den behagelystne), ses en Dame siddende paa en
Havebænk; hun er omgiven af seks kurtiserende Herrer. Den ene
har hun foræret en lille Buket; den anden nikker hun til; den
tredje træder hun paa Foden; den fjerdes Haand, der ligger paa
Bænkens Ryg, berører hun med sin Arm; den femte rækker hun
en Rose; den sjette lader hun kysse hendes venstre Haand.
I Modsætning til denne fri Bearbejdelse holder Lorenz Frølich,
hvem vi skylder den sidste kunstneriske Behandling af det gamlö
Motiv, sig ganske nær til den oprindelige Form. Hans originale
Tegning af Fru Guillelma mellem de tre Trubadurer findes i den
store Kvartudgave af „Kongedatterens Brudefart" fra 1878.
Vi vender nu tilbage til Savarics Digt for at undersøge det ud
fra et andet Synspunkt. Vi har hidtil væsentlig behandlet dets
Udbredelse i forskellige Landes Litteratur og Kunst; men hvorledes
skal man forklare dets Oprindelse? og hvorfra skriver Temaet sig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
