Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kr. Nyrop: Det tredobbelte Elskovsspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315 Det tredobbelte Elskovsspil
i Ord eller Handling at røbe sit Hjertes Mening. Den unge Pige
tager da af sit Hoved en Krans af grønne Grene og giver den til
den ene af de to Bejlere, der ikke bar nogen Krans; samtidigt
tager hun den Krans af friske Blade, som Rivalen bar, og sætter
den paa sit eget Hoved. Striden mellem de unge Mænd begynder
derpaa forfra.
Som man ser har Boccaccio paa den eleganteste Maade
omdigtet Motivet, og man forstaar, at hans Bearbejdelse gjorde stor
Lykke. Vi ser ogsaa, at senere italienske Digtere omsatte den i
Sonnetform1, og i Tyskland danner den Grundlaget for en
Ge-sangsposae fra det 17de Aarhundrede, som er blevet udgivet af J.
Bolte* efter et Manuskript paa det store kongelige Bibliotek i
København. Digtet kaldes blot „Ny Vise med fire Personer" og gaar
paa Melodien: Ach, nachbar Roland. De fire optrædende Personer
karakteriseres paa følgende Maade:
A. Der Erste buhler tregt einen Krantz au/fem Heubt,
B. Der ander buhler stehet mit blossem Heubtt,
C. Die Jungfrauw tregt ein Krentzelein,
D. Der Jungfrautoen mutter.
Jeg skal i øvrigt ikke opholde mig ved dette Digt, som ikke
har nogen som helst æstetisk Værdi og derved danner en grel
Modsætning til den næste Benyttelse af Filocolo, som vi træffer i
tysk Litteratur, og som skyldes ingen ringere end Goethe. Han
har med stor Finhed indflettet Motivet i en Scene i Wilhelm
Meisters Lehrjahre. Det er i anden Bog, hvor Wilhelm og Laertes
er paa Skovtur med Philine. Efter Maaltidet lægger hun sig i
Græsset, og de to unge Venner bringer hende Blomster i Mængde.
Hun bandt sig en Krans og satte den paa sit Hoved; den klædte
hende henrivende. Da der endnu var flere Blomster, flettede hun
en Krans til og trykkede den yndefuldt paa Wilhelms Hoved.
„Og faar jeg da slet ingenting," spurgte Laertes. „Jo vist,"
svarede Philine og tog sin egen Krans af og satte den paa Laertes
1 Angelo Poliziano’s Bearbejdelse er blevet oversat her i Tilskueren (1904,
487) af Niels Møller. Denne Oversættelse danner utvivlsomt Grundlaget for
en lille humoristisk Historie, som kort efter (Juni 1904) fremkom i „Politiken";
Motivet er her blevet transponeret til helt moderne Former: en ung koket Dame
sidder sammen med to Herrer i Tivoli; hun viser dem begge sin Gunst ved
først at drikke af den enes Glas og derefter række det Glas, hun selv har
drukket af, til den anden.
* Vierteljahrschrift für Litteraturgeschichte, I, 111—116.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
