Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Fraenkel: Om koncentrerede Bedrifter i Nordamerikas forenede Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Om koncentrerede Bedrifter i Nordamerikas forenede Stater
og Schweitzere, som alle er gode Landbokolonister. Saaledes var i
Hovedsagen den Grundstamme, der har besørget Rydningsarbejdet
i U. St., og som heldigvis har behøvet Slægtled, inden den kunde
tænke paa at begynde paa at stille Kulturfordringer. Indpodet i
den blev en Sværm af den gamle Verdens værste Udskud,
degenererede og forrykte. Saa mange af dem som i det hele kunde blive
til Mennesker maatte blive det under Forholdene i Nordamerika.
Og hvad der først og sidst maa mærkes i denne mærkelige
Blanding af Nationer og Klasser, er den fuldkomne Mangel paa
Tradition og social Afhængighed. Først naar man har set
amerikanske Samfund i Arbejde, forstaar man ret, hvilke Kræfter
Europa baandlægger gennem Tradition og social Afhængighed. Man
tage kun en amerikansk Statistik og efterse de mærkelige
Svingninger fra Aar til Aar f. Eks. i det besaaede Areal, — Svingninger,
som jo vilde være ganske umulige i et gammelt Land. Eller lad mig
belyse dette overordentlig vigtige Moment ved et Tal fra en anden
amerikansk Ståt, Argentina, da jeg lige har det ved Haanden.
Efter Kriseaaret 1891 gik Argentinas c. 4 Millioner Menneskers
Forbrug fra Udlandet i et eneste Aar ned med 270 Millioner Kr. En
saadan økonomisk Elasticitet er kun mulig i unge Lande, hvor
Levefod og mangfoldige andre Forhold ikke er bundne ved
Traditionen, men hvor Livets herskende Lov meget mere er
Omskiftelighed, og Menneskenes Livssyn derfor opportunistisk.
Endelig maa nævnes den Lethed, Amerikaneren har ved at
udnytte det tekniske Fremskridt, fordi han enten begynder helt fra
bar Bund og altsaa straks kan anskaffe det nyeste eller i alt Fald
ikke tilnærmelsesvis har de.enorme Kapitaler bundne i kostbare
Bygninger paa kostbare Grunde og i forældet Maskineri, som mange gamle
Forretninger i Europa har det, og ligeledes spiller
Arbejdsforholdet, der er ganske frit for sociale Forpligtelser, en Rolle.
Paa dette Territorium, ved denne Befolkning og under en
Række af særlige og gunstige Forhold optoges nu det Arbejde, der
fra Hafvfjerserne i forrige Aarhundrede med stigende Fart løftede
United States fra et Agrarland til et Agrar- og Industriland.
Bevægelsen antydes i den vedføjede Tabel, der giver en
Oversigt over Staternes Eksport fra 1860 til 1903.
Holder vi os til det foran benyttede Tidsrum af 40 Aar — 1860
til 1900 — saa er deres samlede Eksport stegen med i alt c. 1054
V« Million Dollars eller gennemsnitligt med c. 26V* Million Dollars
aarligt. Af denne Tilvækst falder paa ikke industrielle Varer for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
