Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Fraenkel: Om koncentrerede Bedrifter i Nordamerikas forenede Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Om koncentrerede Bedrifter i Nordamerikas forenede Stater
mon stocks", de almindelige Aktier, der svare til Foretagendets
bagerste Prioritet.
„Saa stor har den almindelige Overkapitalisering været" — siger
Forf. — „at 2<> blandt de betydeligste Truster med en Kapital paa
tilsammen 21/s Milliard Dollars i de særligt gode Aar forud for 1903
kun tjente gennemsnitlig 3% af deres samlede Aktiekapital. Og for at
nævne et andet Eksempel: Af Staaltrustens 13/i Milliard Dollars maa saa
stor en Del som en Tredjedel betragtes som det bare Vand. I to Aar
betalte denne Trust 7% til sin preferred, 4°/o til sin common stock. I
Oktober 1903 reduceredes Dividenden paa common stock til det halve,
og i Aarets sidste Kvartal forsvandt den ganske. Den vil sikkert ikke
vise sig igen i mange Aar — om nogen Sinde."
Spørges der om, hvorledes det har været muligt trods den
almindelige Modvilje mod Trusterne at tage Publikum i den Grad
ved Næsen, behøver man ikke alene at henvise til den
amerikanske Races enestaaende Spekulationslyst, men ogsaa til
Kendsgerninger, som syntes at berettige den blinde Tillid, man særlig i
Perioden 1897 til 1902 nærede til Trusternes Rentabilitet. 1893 til 97
var en af de store Depressionsperioder i det amerikanske
Forretningsliv. Fra 1894 til 1898 fallerede der Firmaer med en samlet
Kapital af 755 Millioner Dollars. Over denne Periode slåp
Trusterne imidlertid godt; i mange af dem tjente man Penge trods de
daarlige Tider. Da saa de gode Høstaar indtraf i 1897 og 1898 og
Dingley-Tariffen vedtoges i 1897, var man atter inde i en opad
gaaende Periode, hvor Alverden skulde anlægge deres Sparepenge
i Trusts. Dette førte til Lettroenhed over for Gründernes Løfter
og en langt højere Overkapitalisering end i tidligere Aar. Men
Forf. bemærker, at hvad her er sket, jo hverken i Amerika eller
andensteds sker for første Gang, og at det ingenlunde kan
siges, at Virkningen af en saadan Overvurdering af Forholdene
behøver at være nationaløkonomisk Tilbagegang, om den end kan føre
til Ruin for den enkelte. Forf. henviser til Kapitaliseringen af de
amerikanske Jernbaner, da Bygningen af dem i 70erne og 80erne tog
et Opsving, som Trafikken dengang ikke kunde bære. Han anfører,
at disse Aai-s Jernbanebygning ruinerede mange, men at Vandet
nu er presset ud af Aktierne. Paa Fallitterne er Reorganisationen
fulgt, og Banerne udfører nu deres økonomiske og kulturelle
Opgaver med stadig voksende Indtægter for sig selv. „I Aarene 1897
til 1903," siger Forf., „har den industrielle Udvikling taget et
Kæmpeskridt fremad ved Trustdannelserne. Men ligesom det store
Publikums Sparepenge ofredes, da Banerne byggedes, saaledes ere de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
