Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Fraenkel: Om koncentrerede Bedrifter i Nordamerikas forenede Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329 Om koncentrerede Bedrifter i Nordamerikas forenede Stater
den, arrangerer sig. Et saadant beroligende Ord for at vinde Tid
synes Roosewelts ikke altfor klare Udtalelse os snarest at være, og
efter at man i den første Forskrækkelse paa menneskelig Vis straks
er begyndt at lovgive for hurtigt at opdage, at det ikke hjælper,
er det ikke urimeligt, at man anmoder om et lille Hvil, saa meget
mere som man nok begynder at ane, at den Lovgivning, den nye
Driftsform vil komme til at afføde, vil faa en hel anden Retning
og Karakter end det altfor nemme Forbuds.
For at kunne tænke paa at lovgive om den koncentrerede
Bedrift, maa man søge at blive klar over dens Virkninger, ikke paa
Principper, men paa Mennesker, og her savner vi noget i Konsul
Leerbechs interessante Skrift. Statistisk tænker vi her nærmest paa
Prisstatistik. Spørgsmaalet er: lever man dyrt og maaske slet eller
billigt og maaske godt under Trustens Scepter, og, hvad der
næsten har lige saa stor Betydning: svinger Priserne paa
Nødvendig-hedsartiklerne hyppigere og stærkere eller sjældnere og svagere i
fortrustet Industri end i Industri, der endnu er i den frie
Konkurrences Stadium. Descriptivt tænker vi paa selve Mennesket, det nye
Trustmenneske, der er under Dannelse. Hvorledes vil han med
Sandsynlighed udvikle sig inden for Trusten i de forskellige Lag?
Vil han fra øverst til nederst blive et Stykke Stemmekvæg, eller
vil han kunne bevare og udvikle det Personlighedsindhold, der har
været Frugten af mange Aarhundreder Udvikling? Hvilke Organer
i saa Henseende kan selve den nye Organisation tænkes at ville
udvikle, og hvor maa Lovgivningen sætte ind? Hvorledes kan de
nye sociale Aflejringer, der vil afsætte sig paa den nye
Driftsform, tænkes at ville fylde Samfund og Ståt? Mod disse
Spørgsmaal er Spørgsmaalet om Principperne ganske betydningsløst.
Det er altfor kort Tid siden man fik Øje paa den mægtige
Organisme, der kaldes Samfundet, og Midlerne til dens
Undersøgelse er endnu for ufuldkomne, til at man kan være blot
nogenlunde klar over dens Biologi. Vi staar ogsaa her over for en
Opgave, der har sin særlige Vanskelighed deri, at vi ikke staar uden
for Genstanden for vort Studium, men selv er en Del af den. Men
ser vi tilbage over det korte Tidsafsnit, vor Kulturperiode omfatter,
synes man at kunne iagttage som en Aandedrætsbevægelse, der i
sin stadige Vekslen mellem Ind- og Udaanding synes at betinge
Organismens Liv. Naar den i en kort Udaanding har slappet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
