Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. I. Kronstrøm: Fra Fattiggaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA FATTIGGADEN
MUREN
ul, med sorte Regnvandsstriber — saadan stiger
Nabohusets Gavlmur op som en stejl Kalkklippe og
lukker forGaarden. Et fattigtStykke sølvgraa Himmel
er alt, hvad der lyser ned til os i den mørke, fugtige
Stue, hvor Blæsten suser ind gennem det gamle,
møre Bindingsværk, og hvor Natten bor trygt.
Muren tager Solen fra os.
Der sidder saa mange rustne Jernkroge helt langt op ad den
Mur. De bliver aldrig brugt. Har maaske aldrig været brugt.
Der kunde hænge spættede Fugle og Harer med
sammenfoldede Øren paa de Kroge, kunde hænge der og siden tages ned
til Føde for Mennesker — for os.
Aa, vi er sultne, vi der sidder nede i de mørke, sortloftede
Stuer. Vi stirrer med smertevreden Mund paa Muren, den gule
Mur med Regnvandsstriberne og de tomme, rustne, meningsløse
Kroge. Vi er sultne og vi længes efter Lys ...
Jeg hører Latter under mig.
Det er Børnene i Kælderen som ler. Der bor en Enke i
Kælderen. Hun har Børn. Enken selv er blaa om Øjnene af Sult.
Men Børnene ler. De kan endnu. Rendestenen er lige i Højde
med deres Vindu. Og der sejler saa mange stolte Halmstraa ned
ad det brune, jævne Vand, som stinker af Uhumskheder.
Der kan ikke komme frisk Luft ned i den trange Gaard. Muren
tager Solen og den friske Luft bort. —
Min Sjæl bliver gul og syg.
Her er saa mørkt og koldt. Vi fryser. Vi er sultne. Sælg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
