Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. I. Kronstrøm: Fra Fattiggaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Fattiggaden
333
man ikke vidste bedre, kunde man godt tro, hun var fyldt de
halvtreds. Men her i Fattiggaden bliver Folk tidlig gamle.
Et eller andet Sted maa der være en Kat. Jeg kan ikke se
den. Men lugte den kan jeg. Og Kat maa til, for ellers aad nok
Rotterne hele Kælderen op.
I Grunden er her slet ikke saa lavloftet, som jeg havde troet.
Var det ikke fordi man kun kunde se Fødderne af Folk, som gaar
paa Gaden, vilde man ikke have nogen Følelse af at være i en
Kælder. Lysere er der ikke oppe hos mig.
Naa, Konen cirkler Haandsvinget rundt og stryger en Gang
imellem sine tykke, røde Fingre hen over Panden for at vidske
Sveddraaberne bort. Der er et stort Hul i Kjolen under Armhulen.
Krusede, sorte Haar kan ses.
Hendes Mund danner Lydbølger, men ingen af dem naar mit
Øre. Rullens evindelige Klapren overdøver alt.
Men jeg bryder mig heller ikke om det. Min Sjæl er optaget
af noget ganske andet.
Ser I, der hænger henne paa Dørhængslet et hvidt Skørt. Paa
det er det, at den stirrer. Læg rigtig Mærke til det! Det er et
ganske simpelt hvidt Skørt, rimeligvis købt hos Traadhandleren
ligeoverfor. Noget krøllet og med enkelte brune Stænk i Randen.
Men hvor det Skørt dog kan tale! Hør blot:
Søndagen kom og Arbejdet hviler. Ogsaa Rullekonens. Hele
Formiddagen har hun siddet og rimpet og syet paa sin fattige
Stads, for at den kunde være i Orden til om Aftenen. Og det
bliver Aften, længe før hun ønsker det. Hun tager Skørtet paa,
nyvasket og strøget, stift som et rent Stykke Brevpapir. Saa hænger
hun sin lappede Kjole — den bedste hun har — over det og gaar
ud. Ud paa de store, blaablussende Gader mellem Menneskemylderet
og Kvinders knitrende Silke.
Der gik en spejdende Mand forbi med Hatten dybt i Øjnene.
Og én til. Og endnu én. Hendes barnløse Bryst begynder at
skælve. Der kommer hed Glans i hendes smalle Øjne. Et let Stød
paa Armen. Vendte han sig? ... Nej ... Jo ... Han kommer...
langsomt... nu gaar han hurtigere ... Hun stirrer syg af bunden
Længsel ind i en glødende elektrisk Lampe ...
— Frøken, tillader De ... Vi to?––
Saa bliver det Nat. Alle Gadens vilde Blus slukkes i en Kafés
røgdrivende Tusmørke. Ølrus, Cigaretter.
Og siden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
