Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. I. Kronstrøm: Fra Fattiggaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
Fra Fattiggaden
dog kun ler ad sin Skam. Bedst var det maaske om han blev
slaaet ihjel, for at ban ikke skulde gøre sig selv og andre større
Ulykker end han allerede har gjort. Og dog — skulde vi gøre
os selv til Mordere for at rense Verden for disse stakkels
Vanskabninger? Var det i det hele taget muligt? Jeg tror det ikke ...
Det er heller ikke hans Forældre, jeg har Medlidenhed med.
Jeg véd godt, at det er hjerteskærende tungt for en Far og Mor
at se deres Barn saa tidlig ødelagt. Men Driften til hans Ondskab
laa maaske hos dem selv. —
Nej, det er Livet, min Sjæl græder over. Livet, der har alle
disse Forbrydere, al denne Fattigdom, al denne løgnagtige
Nederdrægtighed ... alle disse skrækkelige Haandjern paa, og næppe
kan røre sig for dem.
Er det underligt, at selv de bedste blandt os kun finder saa
lidt af den evige Skønhed, de drømte om i festberuste Stunder?
Nej, det er ikke underligt. Vi er jo alle fødte i Fattiggaden
— ogsaa de fra rige Hjem —, hvor kun Spejllyset trænger ned i
Kælderne og viser det lurvede Indbo frem.
Vi har aldrig rigtig set Solen — alle Livets skrækkelige Haandjern
skygger den bort for os.
WHISKY
Fra Decemberdagens Fattiggade stiger en graa Taage op mod
Himlen.
Denne Himmel, hvor der efter Sigende ikke blot skal findes
Stjerner, som udsender mangefarvede Straaler, men ogsaa en Sol,
der er stærkere end al Taagen, Røgen og Fortvivlsens Mørke.
Vi ser den desværre kun altfor sjældent, denne Sol. Her i
mit mørke Værelse kommer den for Eksempel aldrig.
Men der er Mennesker, som har vovet det indtil utroligt
grænsende dristige:
De har stillet Garn for Solen — har fanget noget af dens
Glans ind i Bøger, i Billeder, i Musik, der gnistrer af Lys — tænk
paa Chopin! — i Vin.
I Vin — ja, i al Vin er der noget af Solens store, glade Smil. —
Jeg sidder her paa mit mørke, fattige Værelse med en Flaske
Whisky foran mig. Paa Bordets grønne Tæppe staar et Glas, hvor
der er halvt Whisky, halvt Vand.
Og jeg løfter mit Glas højt op og glemmer, at Loftet er sort
af Røg og aargammelt Snavs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
