Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Ballettens Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
Ballettens Kunst 344
Holbergs Replik og pantomimisk fulgt Danserinden til Dørs, i Stedet for
at begegne hende med Ord, der her føltes som en skurrende Mislyd.
Lige saa oplysende om Ballettens mimoplastiske Karakter, men knap saa
rørende, er det at se Zangenberg og Axel Madsen vandre om i ,
Valdemar". Der skal nu én Gang mere til end at kunne holde Munden lukket:
Man maa kunne tale Ballettens stumme Sprog som en indfødt. Den
dramatiske Handling, der bæres af dette Sprog, er ikke væsensforskellig fra
Skuespillets, men da den i alle gode Balletter paa lange Strækninger træder
tilbage for Dansene, anbefaler det sig ikke at tumle med altfor
indviklede Problemer. .Valdemar" og „Thrymsk viden" lider utvivlsomt under
Handlingens Tyngde, og Bournonvilles dramatiske Genius forekommer mig
at fejre sine højeste Triumfer i Balletter som „Toreadoren" eller
„Ker-messen". Idealet er naturligvis, naar Handling og Dans falder sammen
som f. Eks. i første Akt af „Brudefærden", hvor der atter og atter,
hver Gang Handlingen naar et dramatisk Højdepunkt, rent momentvis
gaar som en Bølge af Dans over Scenen, en Kompositionsmaade, der
giver denne Ballet sin ejendommelige Ynde, eller i „Fjærnt fra
Danmark", hvis dramatiske Centrum er den store Fandango i anden Akt,
hvor Rosita mellem sine fire Tilbedere danser med den Rose, hun efter
Dansen vil række til den fyrigste Danser. Ballettens mimoplastiske
Elle-ment synes hos selve Kunstnerne at nyde en højere Anseelse end den
egentlige Dans; i hvert Fald har én af vore talentfuldeste Dansere nylig
udtalt sig i denne Retning. Grunden hertil er maaske den Glans, der
staar om Valdemar Prices Navn, maaske ogsaa de mimiske Triumfer, Hans
Beck i de senere Aar har fejret, men i hvert Fald er det meget
tvivlsomt, om denne Vurdering vilde finde mange Tilhængere i Ballettens
Publikum. Bournonville har aabenbart været af en anden Anskuelse.
Næsten alle hans Balletter har deres Tyngdepunkt i en mer eller mindre vel
motiveret, i Regelen hen mod Slutningen lagt, festlig Sammenkomst, hvor
Underholdningen bestaar i en Række uden Afbrydelse hinanden afløsende
Danse, der giver de enkelte Kunstnere rig Lejlighed til at lægge deres
Evner for Dagen. Endnu den Dag i Dag giver Publikum ham Ret. Den
Kulde, hvormed „St. Caecilias Guldsko" blev modtaget, havde ikke sin
Grund i, at den mimoplastiske Udførelse var ringe, men var kun et
naturligt Udslag af Publikums Skuffelse over at se saa mange Par
Dansesko benyttede paa en saa upassende Maade. En Sammenligning med
„Toreadoren" eller „Brudefærden" burde have vist Balletmesteren, at „St.
Caecilias Guldsko" var et elendigt Raamateriale for Dansernes Kunst
Naar den stadig opføres, skyldes det kun Olaf Poulsens og Fru Blochs
Spil i Aprilsnarrene. Hvis Ballettens Kunstnere virkelig sætter en Ære i
at figurere paa Personlisterne, skulde de være lidt mere lydhøre overfor
deres Tilskueres Bifald: En Danser som Uhlendorff kar sikkert høstet
flere Laurbær i „Et Folkesagn", i „Napoli" eller i „Toreadoren" (den
sidste betegner under alle Omstændigheder for denne Kunstner et
Gennembrud) end i „St. Caecilias Guldsko", og i „Sylfiden" er hans
brillante Mazurka i hvert Fald hans Mimoplastik en meget farlig
Konkurrent. Man maa heller ikke glemme, at der er Kunstnere, som man saa
at sige aldrig ser i mimiske Partier — f. Eks. Fru Agerholm og Fru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
