Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Cervantes’ Forestillinger om Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
Cervantes’ Forestillinger om Norden
CHariklea og Thessalieren Theagenes’ underfulde Hændelser hørte
til Tidens yndede Læsning.
Men Spørgsmaalet om denne mulige litterære Paavirkning
interesserer langt mindre end selve det lysende Fantasteri, der straaler
fra hvert Blad i hele denne Bog.
Den almindelige Opfattelse af Gervantes betragter ham jo som
en Forstandens og Spottens Ridder, der spiddede
Romanfantasteriet paa Don Quijote’s rustne Lanse.
Sandheden er, at Hidalgoen Don Miguel de Cervantes Saavedra
blev sit kære Fantasteri tro til det sidste.
Paa et ret afsides Sted i dansk Litteratur har en ensom Mand
træffende sammenlignet Ridderen fra la Mancha med et hjemligt
Fænomen, og hans blot antydede Sammenstilling fortjener at
uddybes, fordi den fører lige ind i den virkelige Forstaaelse af
Cervantes’ berømteste Værk.
Det er Vilhelm Møller, som i „Verdenslitteraturens Perler’
(S. 237) drager en Parallel mellem Don Quijote og en sindssvag
dansk Bondekarl, der for nogle Aar siden omtaltes i vore Blade.
Denne unge Mand havde været urimeligt hengiven til Læsning af
Carit Etlarske og quasi-Carit Etlarske Skrifter, og da hans
Sindssyge brød ud, ytrede den sig ved, at han løb om med sin Bøsse
paa Markerne og Landsbygaden, stadig i Kamp mod Svenskerne
som Svend Gønge eller en af Fiederikshalds gæve Helte.
Hvis de Carit Etlarske — ægte og uægte — Værker var mere
hos os end en udbredt Folke- og Ungdomslæsning; hvis de,
som Ridderromanerne i Datidens Spanien, beherskede hele
Nationen, fra Landstrygeren, der hørte dem genfortælle med aaben
Mund, til Kongen, der lod sig dem forelæse af fremragende
Skøn-aander; hvis de, som disse spanske Fantasidigtninge, i al
deres Oppustethed indeholdt meget af hele Folkets Idealer og
Længsler, blottede noget af dets Følelses allerinderste
Grundstemning — hvilken Opgave vilde det da ikke være for en dansk Digter
at fremstille saadan en stakkels Bondekarl, hvis skrøbelige Hjerne
ikke havde kunnet taale Duften af den stærke Fantasiens Blomst,
der dog var skudt op af selve det danske Muld! Denne baade
latterlige og rørende Skikkelse, der holdt ogsaa Efterligningens
kunstige Blomst for Poesiens hellige Urt!
Lad os tænke os ham vandre med sin Bøsse og al sin elskede
Læsning ud i et Sceneri af Nutidens Landsbyliv, af Højskoler og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
