Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Cervantes’ Forestillinger om Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Cervantes’ Forestillinger om Norden
Talrige indstrøede Fortællinger, som de forskellige Personer
giver til Bedste, forøger det brogede Indtryk af en vrimlende
Mængde Begivenheder.
I dette myldrende Kalejdoskop tager Cervantes sin Nytte af
Norden.
De elskendes Ledsager, Italieneren Rutilio fra Siena, har i sin
Ungdom bortført en fornem Dame, men blev indhentet, kastet i Fængsel,
lagt i Lænker og dømt til Døden. Da fik han Besøg af en Kvinde,
„om hvem de sagde, at hun sad fangen paa Grund af Hekseri". Hun
lovede at befri ham, hvis han til Gengæld vilde ægte hende. Og den
unge Italiener sagde i sin Vaande Ja!
Midt i Nattens Tavshed kommer hun da ogsaa og byder ham følge
sig. Alle Kæder og Lænker falder af ham, Fængslets Dør springer op,
de andre Fanger og Vogterne ligger i dyb Søvn.
Ude i det fri breder Heksen en Kappe ud paa Jorden og befaler
ham at stille sig paa den. Han lukker sine Øjne og lader sig af Djævlene
— „thi de og ingen andre er Heksenes Postheste" — føre gennem
Luften.
Efter at de er fløjet af Sted „omtrent fire Timer, befandt jeg
mig lige ved Morgengry i et ganske fremmed Land".
Heksen vil nu omfavne den unge Mand og trykke ham til sit Hjerte,
men da skimter han i det endnu usikre Lys, at hun har en Ulvs
Skikkelse. Han river en Kniv fra sit Bælte og støder den med
overmenneskelig Kraft i Ulvindens Bryst, saa at Heksen falder død ned for hans
Fødder.
Mange Timer venter han paa Dagen, „men den vilde slet ikke
komme, og der var i Synskredsen intet Tegn at opdage til, at Solen
vilde staa op".
Pludseligt lyder Menneskestemmer i hans Nærhed og hør, de taler
Toskansk! Han gaar nogle Mandsskikkelser i Møde og spørger glad
paa sit Modersmaal, hvad det dog er for et Land, han er kommen til,
og en af Mændene svarer: „Dette Land er Norge".
Rutilio faar at vide, at der „i disse nordlige Lande vrimler med
Varulve, baade Mænd og Kvinder", og paa hans Spørgsmaal, hvad Time
paa Dagen det kan være, „thi det syntes mig, at Natten var meget
lang, og Dagen slet ikke vilde bryde frein", erfarer han, „at i disse
fjerne Egne falder Aaret i fire Dele; tre Maaneder igennen er det
fuldkommen Nat, og Solen lader sig slet ikke se; saa følger tre Maaneders
Skumring, hvor det hverken er helt mørkt eller helt lyst, og derpaa tre
Maaneders klar Dag, hvor Solen slet ikke gaar ned, hvorpaa atter
kommer tre Maaneders Tusmørke". Nu var det netop Tusmørkets Tid,
saa det blev kun et forgæves Haab at vente paa Solen.
Heller ikke kunde det for Rutilio nytte at tænke paa snart at vende
tilbage til sit Fædreland, thi det var kun muligt i den Del af Aaret, da
det altid var Dag; da sejlede Skibe fra disse Lande med Købmandsvarer
til England, Frankrig og Italien.
Rutilio har i sit Fædreland været Dansemester og „forfaren i Ta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
