Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Cervantes’ Forestillinger om Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
[Cervantes’ Forestillinger om Norden
stormfuld Rejse, sejlet mellem Herkules’ Søjler til Sicilien, derfra til
Neapel og ligger nu, dødssyg af Vekselfeber, i Terracina.
Den, som fortæller alt dette, viser sig at være Persiles’ gamle
Lærer Seraphido, som er rejst ud for at søge efter Prinsen og hans
Broders Brud; i Lissabon har han hørt Tale om to Pilegrimme af
bedaarende Skønhed, en ung Mand og en ung Kvinde, der skal
opholde sig i Rom, og som han straks gætter maa være Persiles
og Sigismunda.
Den anden, som hører paa hans Efterretninger, er den tidligere
omtalte, med Norden kendte, Toskaner Rutilio.
I et senere Kapitel spørger Toskaneren „mangfoldige Gange"
Seraphido om „Menneskene og deres Forhold paa de fjerne Øer,
hvor Maximino var Konge, og den uforlignelige Auristela [-[Sigismunda]-] {+[Sigis-
munda]+} skulde være Dronning".
Seraphido fortæller ham da „endnu en Gang, at Øen Tile eller Thule,
som nu hedder Island, er den yderste i hine nordlige Have og at der
kun, endnu nordligere oppe, ligger en anden 0, som hedder Frisland, og
som en Venetianer ved Navn Nicolas Temo opdagede i Aaret 1380; den
er saa stor som Sicilien og var ukendt i Oldtiden. Paa denne 0 hersker
Eusebia, Sigismundas Moder. Der findes ogsaa en anden stor 0, som
næsten altid er bedækket med Sne og hedder Grønland. Paa et
fremspringende Punkt af denne ligger et Kloster, som er viet den hellige
Thomas, og hvori der findes Munke af fire Nationer, Spaniere, Franskmænd,
Toskanere og Romere. Disse giver de fornemme Folk i Landet
Undervisning i deres forskellige Sprog for, at de kan gøre sig forstaaelige, naar
de kommer til fremmede Lande. Øen er, som sagt, bedækket med Sne,
og paa Toppen af et lille Bjerg udspringer en underfuld Kilde, som
strømmer med saa meget og saa varmt Vand, at den falder ud i Havet
og paa en lang Strækning ikke blot smelter Isen men opvarmer Vandet
saaledes, at der i det kan fanges en uendelig Mængde forskellige Fisk,
af hvilket Fiskefang ej alene Klosteret næres, men derudaf har sine
Indtægter. I denne Kilde danner der sig ogsaa nogle limagtige Sten, hvoraf
der tilberedes en klæbrig Beg, som Indbyggerne bruger til at bygge Huse
af, der bliver saa haarde som Marmor. Jeg kunde fortælle dig meget
andet om disse Øer, som du knapt vilde tro, men som virkelig er sandt".
Cervantes’ Opfattelse af Norden, saaledes som den fremtræder
i denne saakaldte nordiske Roman, kunde for en Nutidsbetragter
ved første Øjekast tage sig ud som en uvidende Mands taabelige
Fantasier. Saaledes har da ogsaa Opfattelsen nærmest været, hvor
danske Litteraturforskere flygtigt berørte Persiles’ og Sigismundas
Eventyr, som naar S. Schandorph (Hist. Arkiv 1873, 2) fremhæver
Cervantes’„løse Kendskab til og forvirrede Forestilling omSøkonger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
