Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Tale til Ungdommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Tale til Ungdommen 386
for Ungdommen at forstaa, hvad Betydning dette Forhold har for
Fremtiden. Der ligger et helt Program deri.
Den nuværende Ungdom har endnu ikke fundet sig en Fører.
Det er et Tegn paa, at den endnu ikke er brudt igennem som en
selvstændig Tid. Men paa den anden Side har Ungdommen
heller ikke givet sig ind under Lydighed af de Mænd, som var de
ledende i den foregaaende Tid, eller deres Epigoner. Den har ikke
svoret til deres Idealer, som vi, der var unge for 20 Aar siden,
svor til dem, med Lidenskab og Begejstring, den har ikke ladet
sig optage i deres Klike, ikke ladet sig voldtage af deres Aviser
eller indekscercere efter deres Paroler. Den kastes frem og tilbage
mellem en Drift til Uafhængighed og Modsigelse og en modsat
Drift til at lade sig føre og beherske. Men de, der skal føre an i
Uafhængighedskrigen, melder sig ikke, og de, der melder sig, rede
til at føre de Unge under Aaget og tage dem i Ed, de mangler
Brevet og Seglet, det er ikke den Slags Mænd, en Ungdoms
Begejstring giver sig hen til.
Under denne Sagernes Tilstand vil man sige til de Unge, at
de skal ikke spørge efter Personerne men efter Sagerne. Der er
jo et Ord, der siger, at man skal sætte Sagen over Personen.
Saadan siger i hvert Fald altid Førerne. De slaar sig for Brystet og
siger: Vi er kun Redskaber for denne hellige Sag, Tronen, Alteret og
Fædrelandet, eller ogsaa Folket og Friheden, dér er Sagen og vi
er dens Redskaber. Saaledes tudes der i Ungdommens Øren netop
i dette Øjeblik, fordi man har en Følelse af at befinde sig paa
Overgangen mellem to Tidsaldre, hvor noget nyt er i Begreb med
at dukke op i Horisonten. En saadan Tid melder sig altid med
en vis Tomhed eller Programløshed til at begynde med. Og hvad
er lettere at afhjælpe for den ældre Slægt, der har Hænderne fulde
af uopfyldte Programmer. Er det blot et Program, I mangler,
siger den ældre Slægt, godt, saa skal vi give Jer et, vi er saa
frugtbare, og Avispapir og Tryksværte er saa billige, vi kan ikke
blot forsyne os selv men ogsaa den næste Slægt med alle de
Idealer, der lader sig skrive op paa et Papir.
Mod denne Anvisning paa Fremtiden og dens Program har det
været min Hensigt at stille en Anvisning paa Fortiden og paa det
Program, der ligger i Brydningen mellem de to foregaaende Tidsaldre.
Ikke i den Mening, dermed at vække Pietet for Fortiden eller
fremkalde Ønsket om dens Genoplivelse. Endnu mindre i den
Mening, at Fortidens Historie skal fremkalde en trykkende Fø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
