Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann: Medens Zigeunerne spiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
Medens Zigeunerne spiller 392
Og Zigeuner-Bandens Høvding — han har stirret stivt mod hende,
denne Dame, som har tjent de Hundredtusind med sin Strube,
og han træder ganske nær til den juvelbesatte Kvinde,
og hun sænker Blikket sky mod Skuldrens hvide Marmorgrube.
Og han stryger Violinen — og der blir en Klang i Strengen
som naar Pussta-Græsset bølger imod Aftenskyen rød,
som naar Natteduggens Taarer lægger Sølvflor over Engen —
og »fra Himlen spiller Stjærnerne han ned i hendes Skød".
Disse Stjærner — det er Folket, som det synger, som det danser,
som det beder i sin Kirke, som det graver i sin Jord,
som det samler sine Skarer, som det værger sine Skanser,
som det elsker Ungar-Landet — som det fødtes af sin Mor!
Og hun bøjer sig — des dybere, jo højere det stiger,
dette Spil af en Zigeuner, af en saakaldt hjemløs Mand,
som blandt alle Verdens fagre og forføreriske Riger
kun har Rod i sin Musik — og derfor Rod i Ungar-Land.
Der er Cello, der er Cimbal — og der er den Violin,
og den leder, med sin Bue, til den finder just et Hjærte,
som nu brister ud i Taarers underfulde Jubel-Smærte,
mens det suger ind Musiken som Tokaji’s ædle Vin.
Det er Jubel, det at leve med et Folk, som fremad higer,
som har Ur-Naivitetens ufordærvet varme Blod —
det er Livet værd at klatre op ad Fremtids Tone-Stiger
med det Vemodsdyb til Undergrund — hvis Sang er Livets Mod!
Homa. 14. Januar 1905.
Holger Drachmann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
