Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Gulmann: Gustav Esmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
Gustav Esmann
var, vilde man vist have sat ham i Forlegenhed. Han nærede et
instinktmæssigt Had til det opstyltede og uretfærdige, til Lavhed og
Hykleri. Han beundrede Talent og Styrke, elskede Kampen for
dens Spænding. Følte sig selv som Bohémearistokrat: Folket var
Gødningen; Kunstnerne de skønne Blomster, der næredes af dens
Safter. Hans egentlige Lidenskab var Friheden, for sig selv først
men ogsaa for alle andre. Han realiserede den lettest i det
københavnske Overfladeliv.
Han har skildret det atter og atter. Billedet er egentlig ikke
lysteligt af denne „Døgenigternes, Strugglernes og Pigernes
desperate Verden", hvor man bliver „udtørret, falsk og galdesyg og
siger hinanden de dummeste Ondskabsfuldheder". Man skal dog
ikke tage det efter Bogstaven; efter Festen kommer
Tømmermændene. Desuden klæder denne Foragt for Udskejelsen og
undskylder. Fortunios Ord lyder godt: tror I for Alvor at vort
brillante Aarhundrede er bestemt til at synke sammen paa en Bunke
alkoholiserede Kadavere! ... Men der er noget af hans egen
Stem-meklang i Dejeuners Replik: Jeg har Frokostappetit paa Livet og
skarpe Tænder. Jeg stjæler Dagen og Natten og lever som jeg
lyster i den Luft, der pirrer mine Nerver. Jeg elsker det
altsammen, jeg taaler det altsammen: De sminkede Tøse, den falske
Chartreuse, Cigaretstanken og Natkafeernes frække Parfume. Det
kradser mine Sanser".
Han var ikke Nar for det Liv, men han kunde efterhaanden
ikke undvære det. Og kostumerede sig for Resten som „en
Lyttepost — en fri Vedet".
Saa udpræget en Type han er, vilde han dog ikke fastholde
os længe, hvis han ikke fængslede som Kunstner. Han er det i
Kraft af sin Stil. Den har en Baggrund af klassisk Klarhed uden
Famlen eller Tøven. Dette er allerede meget. Og da han stadig
iagttager og samler det præcise Udtryk, naar han hurtig en
blændende og overraskende Pailletglans, en underfundig Funklen som
af Jonglørens skinnende Kugler, der med behændig Beregning
hvirvles i Luften, gribes og slynges og samles, muntert klirrende.
Denne Stil er af overordentlig Verve og fuldkomment sikker.
Den er paa én Gang forfinet og brutal, ufrisk og linieskarp, højt
kultiveret og med et Skær af uægte Forgyldning. En By-præget
Stil, der sammenbidt og sensibel vandrer med bevidst
Spændstighed paa den glatte Asfalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
