Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Verdenssprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
Verdenssprog
sådan frygt, i alt fald har Dr. Zamenhof skrevet og oversat digte
i sit sprog, ja et af de förste værker på esperanto er hans
oversættelse af Hamlet. Efter de prøver jeg har set på denne
oversættelse, må jeg sige at det rigtignok ikke ganske er Shakespeares
Hamlet, men een der har mistet både i glød og i vid og er blevet
en mere logisk end psykologisk Hamlet.
Selv en streng videnskabsmand kan ha brug for ironi, for
fantasi, for finere virkemidler, fx i en tankestrid, men kan et
kunstsprog yde ham udtryk herfor? Selv en turist vil ha trang til at
spörge de indfødte ud om andet end togtider eller prisen på en
bøf, og vil kunstsproget ikke let glippe for ham, når han vil vide
besked om folkets tankesæt og væremåde? Denne frygt har noget
på sig, dog næppe så meget som mange tænker sig. Allerede nu
kan det bedste kunstsprog udtrykke det meste af hvad et
menneske kan ha på sit hjerte, og jo mere de bruges, des bedre og
fyldigere vil de naturligvis blive i så henseende.
Lisom der var mange husmødre, der i margarinens förste tider
svor på at de aldrig vilde ha kunstsmör indenfor deres döre, men
som dog nu bruger det i deres husholdning, således er også nu
flere sprogforskere langtfra så afvisende overfor tanken om
kunstsprog som tidligere sprogforskere har været. Hertil bidrager
naturligvis det, at forskningen er kommen godt bort fra den tidligere
opfattelse af sproget som en naturorganisme, der gror som en
plante uden at menneskelig villie får inflydelse på væxten.
Endvidere at kunstsprogene nu laves bedre end för; fra de filosofiske
systemer går gennem volapük og Bolacks „blå sprog" en udvikling
til Idiom neutral og Esperanto, hvorved man er kommet
natursprogene langt nærmere. Filosofisk-systematisk grammatik, men
rodord fra virkelige sprog, det er mer og mer blevet løsenet.
Desuden er man nu mer end for blevet klar over at ville arbejde ikke
på et „verdenssprog" i dén forstand at alle modersmålene skulde
fortrænges, men på et fælles hjælpesprog; man mærke forskellen
på de to mottoer, volapükisternes „een menneskehed, ett sprog"
(menade bal, püki bal) og et nyere forslags „det andet sprog for
alle". Tanken er altså den, at enhver efter sit modersmål, hvis
rettigheder man ikke vil gaa for nær, skal lære et yderst let sprog
der kan hjælpe ham overalt. Dette vil næppe hindre dem der
virkelig får brug for det, i senere at lære engelsk, fransk, osv.;
kunstsproget kan vel her blive en ganske god forskole, og vil —
hvis det virkelig trænger igennem efter sin idé — være fuldt til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
