Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gyrithe Lemcke: Pygmalion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pygmalion 473
Maskinen i Gang, og Manden staar skjult inde bag Forhænget og
bestemmer efter sin øjeblikkelige Smag, hvad Dyret hver Gang
skal have paa for at narre det godtroende Publikum.
„Kvinden", — det vil sige: den af Manden skabte Kvinde, —
„er Kvindesagens værste Fjende," siger Weiniger. Det bliver da
heller ikke disse foregivne Frihedspræstinder, som kommer til at
føre Kvinderne ind i det forjættede Land, hvor der venter dem
det store Kald at være Mennesker og Kvinder paa samme Tid.
De vilde sikkert ogsaa betakke sig for at komme derind, thi med
Menneskerettigheder følger Menneskeforpligtelser. Man klarer sig
ikke derinde med en halv Viden, et kælent Blik og en ny Frisure.
Kravene stilles ikke der alene af „ukvindelige" Kvinder, men af
mandige Mænd, der med Rette forlanger at se et Udbytte af de
Værdier, de gav fra sig. Her er det Alvor — bitter Alvor, — og
mange Kvinder, som af Tidsstrømmen skylles derind, vil bekende
for sig selv, at de var lykkeligere før; thi det er ikke alle
Mennesker givet at værdsætte den Lykke, som følger med at have et
Ansvar; og at opdrage de vordende Kvindeslægter hertil bliver
derfor kun de ypperste Kvinders Sag.
Weiniger paaviser, at Kvindesagen med samme Mellemrum
flere Gange er dukket op af Tidernes Hav og sunket i Dybet igen,
og han spaar, at saaledes vil det gaa fremdeles. Denne Paastand
turde være lige saa løs som adskillige af hans andre. Alene det
sidste Aarhundrede har vist betydelige Fremskridt; Universiteterne
er bleven aabnede for Kvinderne, i flere Lande har de faaet
kommunal Valgret, nogle Steder ogsaa politisk, og — last not least
— Prostitutionen, denne Rest fra Menneskeslaveriets Tid, denne
raadne Pæl under Vandet, hvorpaa saa mangt et Fartøj har faaet
sin Læk, den truer virkelig med at lade sig rokke. — Men
mere overbevisende end alle Solemærker virker den Kendsgerning,
at Kvindesagen fra at være en moralsk Fordring er gaaet over til
at blive en logisk Nødvendighed. Man kan ikke bebrejde Kvinderne
Mangel paa Logik, saa længe Mændene selv fastholder en saa
ulogisk Samfundsorden som den, at en hel Gruppe af skatteydende
Borgere ingen Medbestemmelsesret har over de Penge, deres
Arbejde indbringer Staten. Det synes jo ogsaa nu, som om mange
har indset dette og er rede til at opgive deres Modstand. Selv
Weiniger finder, at det ikke stemmer med Mandens Værdighed
at forholde Kvinden hendes Menneskerettigheder, selvom han
hverken tiltror hende Evne eller Vilje til at varetage disse. Dog, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
