Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Cervantes og Don Quixote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cervantes og Don Quijote
499
gængelig og vennesæl mod jævne Folk, særdeles ridderlig mod
Damerne og meget dydig, næsten noget jomfrunalsk.
Det er nu ikke saa svært at stille en Figur op med to saa
forskellige Sider i sit Væsen; Cervantes’ Kunst viser sig i, at han
kan føje dem sammen til en levende Helhed. Det er dybt nede i
Karakteren, at Sammensmeltningen sker. Don Quijote er, som
han selv siger, noget af en Poet, og hans stakkels Rocinante er
virkelig i Slægt med Pegasus. Han har i sig en digterisk ideel
Stræben og Stigning og Digterens vældende Fantasi. Men den
gør et farligt Skridt frem og bliver Fantasteri. Don Quijote er
væsentlig en Fantast, og det er vel derved, at han er kommen
andres Sjæle nærmest. Vi genkender Sandheden i ham og føler
Slægtskabet: otte touch of nature makes the whole world kip. Naar
vi vilde være ved det, skulde det nok vise sig, at de fleste af os
gaar og fantaserer om Eventyr, som ikke staar synderlig tilbage for
Don Quijotes. Men vi tøjler os undseelig, holder Tand for Tunge
og gemmer Fantasierne i Hjernen, i hvert Fald naar vi føler os
som Enkeltvæsen; de smutter nemmere ud, naar vi kommer ind i
Mængdefølelser. Den enkelte er klar over, som Cervantes siger, at
det er taabeligt at tænke sig, at en 16—17 Aars Knøs kunde kløve
en taarnhøj Kæmpe som om han var af Bolledejg; men mange
forstandige Mennesker finder det egentlig ikke saa utænkeligt, at
et lille Folk kunde staa sig i Kamp med en Stormagt under lige
Vilkaar. — Don Quijote taler ud paa vore Vegne. Han er den
gennemførte Fantast. Han forlænger Drømmen ud i Virkeligheden.
Det gaar ham, som naar man kigger i et Stereoskop; en Stund er
Figurerne blot flade Billeder, men pludselig med et Ryk faar de
Runding og staar levende ud fra hinanden. Man kan se det tydelig,
hvor Don Quijote overværer Marionetspillet. Først sidder han som
en fornuftig Tilskuer og giver sit vise og kritiske Besyv med; saa
fanges han af Dramaet, bliver hed i Hovedet, og klik! — Spillet
forvandles til den rene Virkelighed, og han hugger drabelig løs paa
Maurerpakket, der forfølger Don Gaiferos og den skønne Melisendra.
Det hænger sammen med hans legemlige og sjælelige Tilstand.
Der er noget skørt i hans Hjerne, den mangler Ligevægt og Hvile,
som hos forvaagede Mennesker. Cervantes fremhæver ogsaa
gentagende, at han er en daarlig Sover. Og hans Blod er for tyndt,
ligesom æteragtigt; det koger pludselig op, farer ham til Hovedet
med et Stød og bringer ham ud af sig selv. Han bliver let hidsig
og kan da være grov og ustyrlig, som da Cardenio krænker Dron-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
