Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Adolph Menzel. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Portræt al Ad. Åfttutl. Efter Fotograf).
ADOLPH MENZEL
I
en 90-aarige Olding, der d. 9. Februar døde som
Kansler for „Pour le Mérite"’s Fredsklasse, som
Æresdoktor ved Universitetet i Berlin, som
Æresborger dér og i Breslau, som virkelig Gehejmeraad,
Excellence, Ridder af den sorte Ørn, som
Genstand for den tyske Kejsers højeste Naade (der
ellers ikke let erhverves af nogen duelig Kunstner), det tyske Folks
dybeste Ærefrygt, den hele Verdens Højagtelse, — havde i første
Række sin Jernvilje at takke for alt dette.
Ikke at hans Kunst skyldtes lutter Flid. Hans naturlige
Anlæg var utvivlsomme; han tegnede, før han kunde krybe, og
tegnede godt allerede som Dreng. Men hans Talent vilde i en svagere
Viljes Vold næppe have ført ret vidt; dets Storhed beroede aldeles
overvejende paa den Energi og Konsekvens, hvormed han havde
udviklet dets Evne til Saglighed i Skildringen.
Alt fra hans Barndom var hans Virkelighedssans vaagen. Fra
hans 12te Aar er bevaret en Tegning, der bærer Paaskriften „Mei-
3(i*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
