Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VI. Sidste politiske Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552
Bidrag til Monrads Biografi
markerede han sin Plads mellem Partierne: „Uagtet jeg med Hensyn
til min Stilling til Parlamentarismen nærmest slutter mig til den ene
Side af Forsamlingen, vil det ikke overraske Dem, at jeg maaske
ved mange Bevillinger vil slutte mig til den anden Side. Jeg skal
tilføje, at jeg anser det for ønskeligt, at Folketinget tager alle
Regeringens Lovforslag under alvorlig Overvejelse og søger at faa
det gode ud af dem". Til Svigersønnen skrev han: „Jeg kan
ikke indtræde i det radikale Venstre, thi jeg kan ikke finde mig i
at være Menig og rette mig efter Flertallets Afgørelse; vilde jeg
stræbe efter at blive Fører, vilde Berg, Hørup osv. se skævt til
mig. Jeg har det Ideal at være Kit!"
Fremfor alt vilde han søge at faa Venstre til at opgive
Visne-politiken og begynde at arbejde. Højrepressen betegnede
Visne-politiken som et ligefrem Grundlovsbrud. M. var moderatere:
han erkendte, at formelt havde Folketinget Ret til at forkaste
ethvert Lovforslag uden at behøve at gøre Regnskab for sin
Bevæggrund, og han forstod, at Folketinget, efter at have udtømt alle
andre Midler — Finanslovens Nægtelse, Dagsordener, Adresser til
Kongen — kunde gribe til dette sidste Middel. Men det havde
jo allerede vist sig ligesaa virkningsløst som de tidligere forsøgte,
thi Ministeriet fandt sig roligt i, at dets Lovforslag blev begravede
i Udvalgene, og stolede Venstre paa, at den offentlige Mening
skulde blande sig i Sagen, kunde det ligesaa godt være, at den
tog Parti mod den, fra hvem Modstanden kom, som mod den,
der viste sig magtesløs til at overvinde Modstanden. Men
Hovedsagen var at Visnepolitiken var et umoralsk Middel, thi ved at
standse Lovgivningsvirksomheden og nyttige Reformer skadede den
Landets Interesser.
„Jeg tilstaar," sagde han, „at jeg med Hensyn til dette Spørgsmaal
staar udenfor, eller om De vil, under den Kamp, som derom føres. Jeg
føier, at jeg er aflægs, at de Grundsætninger, jeg følger, egentlig hører
til en svunden Tid, at det er en anden Opfattelse, at der tages et langt
stærkere Hensyn til Ministeriet. Jeg tilstaar ganske oprigtig, at hvis Hs.
Maj. Kongen valgte 6—7 Lakajer til sine Ministre — han vil ikke gøre
det, men jeg siger, hvis han gjorde det — saa vilde jeg forhandle med
dem, ganske roligt. Kom de med et godt Forslag, vilde jeg stemme for
det, kom de med et slet Forslag, vilde jep stemme mod det, kom de
med et Forslag, hvori godt og slet var blandet sammen, vilde jeg se, at
faa det slette ud af det og beholde det gode deraf. Det er min
Opfattelse af disse Spørgsmaal; jeg kan ikke følge med, jeg kan ikke fornægte
den Overbevisning, jeg altid har fulgt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
