Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VI. Sidste politiske Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
561 Bidrag til Monrads Biografi
Højre. Dette uventede Resultat gjorde Venstre saa meget mere
utaalmodig efter Magten, som netop paa samme Tid det
demokratiske Parti sejrede i Norge, og dette forskrækkede og forbitrede
Højre, der yderligere ophidsedes ved Bergs udfordrende Ytringer i
Anledning af Kristiansborg Slots Brand.
Da Rigsdagen var traadt sammen, gav Venstre Skruen en ny
Omdrejning. Hidtil havde man i det minste vist Regeringen den
Høflighed at lade dens Lovforslag dø en stille Død i Udvalgene,
fra nu af eksekveredes de offentlig i selve Tinget. Aldrig havde
Finansudvalget anrettet et saadant Blodbad paa Finanslovens Poster
som denne Gang, og aldrig havde Sammenligningen mellem den
af Folketinget vedtagne Finanslov og en „barberet Pudel" været
mere træffende. Tilsidst indgav Tinget en Adresse til Kongen,
hvori det erklæredes for umuligt at arbejde med dette Ministerium,
men at man var villig til at forhandle med et andet der havde
den fornødne Evne og Vilje, hvorhos der advaredes mod de endnu
farligere Konflikter, der truede. — I alt dette havde Monrad ikke
kunnet følge Venstre. Han havde som oftest stemt for
Regeringen i Bevillingsspørgsmaal og holdt sig ganske tilbage i
Adresse-Diskussionen. Men saa kom Finansministeren og forelagde Udkast
til en midlertidig Finanslov for det ikke usandsynlige Tilfælde, at
Tingene ikke kunde enes om en ordinær Finanslov. Dette Udkast
afveg fra den Form, der lige siden Grundloven ufravigelig havde
været fulgt for midlertidige Finanslove, idet det bemyndigede
Regeringen til at afholde de løbende og de nødvendige Statsudgifter,
begrænset ved det forelagte Finanslovs-Forslag, dog med Tilføjelse
af de Ændringer, som begge Tingene havde vedtaget, altsaa baade
Tillæg og Afdrag. Dette Lovforslag bragte M. i stærk Bevægelse,
han tog straks Ordet og i en meget heftig Tale erklærede han, at
det ligefrem var rettet mod Grundloven. Det var let at forudse,
at Folketinget ikke vilde være villigt til i den midlertidige Lov at
bevilge hvad den nægtede i den ordinære Lov; naar Regeringen
desuagtet forelagde et saadant Udkast, forekom det ham at
bestyrke Formodningen om, at Regeringen havde langt videregaaende
og farligere Hensigter. Af Ministeriets Holdning under
Finansbe-handlingen og end mere af det Sprog, der førtes i de ministerielle
Aviser, mente han et kunne slutte, at man stilede hen imod en
provisorisk Finanslov, og da denne ikke var videre tillokkende,
saalænge den holdt sig indenfor saa snævre Grænser som i 1877,
maatte man tænke paa at skaffe Statsstyreisen friere Hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
