Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VI. Sidste politiske Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564
Bidrag til Monrads Biografi
ikke straks havde forelagt Loven, idet han gjorde gældende, at
naar Forslaget til næste Aars Finanslov efter Grundloven straks
skal forelægges Tinget, uagtet den først om et halvt Aar skal
træde i Virksomhed, saa maa Forpligtelsen til straks at forelægge
den foreløbige Lov være saa meget mere bindende, som den
allerede i et halvt Aar har været i fuld Virksomhed uden at være
stadfæstet af Tinget. Paa den anden Side billiger han ikke denne
Anvendelse af det private Initiativ og havde foretrukket, at man
havde afventet, at Finansministeren forelagde den, saaledes som
han havde stillet i Udsigt. Men han hævdede, at da Tinget nu
engang havde forkastet Loven, var denne bortfalden. Forresten
kunde han ikke stemme for Dagsordenen, idet denne gik ud fra,
at foreløbige Finanslove under ingen Omstændigheder var lovlige.
Den 16. Oktober nægtede Tinget Finansloven for 1886—87
Overgangen til 2den Behandling som unyttig, da Regeringen ikke
anerkendte dets Afstemninger. Heller ikke heri kunde Monrad
følge Oppositionen, idet han gjorde gældende, at selv som blot
raadgivende vilde Folketinget dog kunne udøve en betydelig Indflydelse
paa Finansloven, og at intet kunde være Ministeriet behageligere,
end at Tinget overhovedet afholdt sig fra at udtale sig om de
enkelte Poster. Han stemte altsaa for Overgangen til 2den
Behandling, idet det altid stod Tinget frit for at nægte Overgangen
til 3die Behandling. Den 21. Oktober fandt Attentatet paa
Kon-sejlspræsidenten Sted, hvorefter Regeringen udsatte Rigsdagens
Møder indtil d. 18. Dec. og benyttede Mellemtiden til at udstede
tre foreløbige Love om Oprettelsen af et Gendarmeri, Forøgelse af
Politiudgifter og Forandringer i Straffeloven.
Da Rigsdagen atter traadte sammen, anmeldte
Finansministeren et Lovforslag om Tillæg til Grundlovens § 53 og meddelte, at
han havde udsat Forelæggelsen af den foreløbige Lov indtil videre.
Det første Folketinget foretog sig, var at forkaste de ovenomtalte
tre foreløbige Love, som var forelagte ved privat Initiativ.
Derefter paabegyndtes Forhandlingen om Regeringsforslaget om Tillæg
til Grundloven, som havde til Formaal at fjerne Uenigheden
mellem Tingene ved Lodtrækning. Monrad kritiserede skarpt Loven,
som han kaldte en Lotterilov, og Tinget nægtede Forslaget, der
ogsaa fra andre Sider erkendtes som uigennemførligt i sin
nuværende Form, Overgang til 2den Behandling. Endelig d. 23. Jan.
kom den af Finansministeren forelagte foreløbige Finanslov til
Behandling og gav Anledning til en Diskussion mellem M. og Justits-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
