Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. VI. Sidste politiske Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
567 Bidrag til Monrads Biografi
ham og Holstein paa den ene Side og Estrup og Nellemann paa
den anden vil altid bevare en fremragende Plads i vor
parlamentariske Historie. Det var dernæst en meget stor Fordel for
Oppositionen, at den sidste af Martsministrene, Forfatteren af
Grundloven og den Mand, der havde udøvet den største Indflydelse
paa vor indre Udvikling fra 54 til 63, i det store konstitutionelle
Spørgsmaal væsentlig sluttede sig til Venstre, og hans
Skarpsindighed. Klarhed og gennemarbejdede Opfattelse af det konstitutionelle
System og af Grundlovens Aand og Bestemmelser, gjorde ham til
den daværende Regerings farligste Modstander i Diskussionen. I
Rigsdagen var det derfor væsentligst mod ham, at Ministrene og
Højretalerne rettede deres Angreb og Modsigelser, og udenfor
Rigsdagen sparede Højrepressen ikke paa hadefulde Beskyldninger og
personlige Fornærmelser mod ham. Forbitrelsen blev ikke mindre
ved den Form, hvori hans Opposition fremkom. Hans Tale
udmærkede sig ikke saa meget som før ved sin Korthed og
Sammen-trængthed, uden at han dog paa nogen Maade forfaldt til den
Vidtløftighed, som adskillige af Venstreførerne behagede sig i —
saaledes optager en af Bergs Taler 35 og en anden af Holstein
42 Spalter i Rigsdagstidende. Det kan heller ikke nægtes, at han
ikke altid tog tilstrækkeligt Hensyn til de Personligheder, til hvem
hans Tale var rettet — ikke at han skulde gøre sig skyldig i
Hensynsløshed mod sine Modstandere personligt, thi han angreb aldrig
deres Karakter eller anstillede Formodninger om deres Motiver —,
men hans Tales overbevisende Virkning svækkedes ikke sjælden
ved en drillende og irriterende Form. Gentagelsen, der altid havde
udgjort et ejendommeligt Grundtræk i M.’s Veltalenhed, kunde nok
virke trættende paa Tilhørerne, især naar han havde fundet paa
en Formel, der forekom ham træffende, og man kunde nok blive
ærgerlig og ked af altfor ofte at høre om Regeringens „enbenede"
eller „hoppende" Parlamentarisme. Den humoristiske Tone med
smaa spøgefulde Erindringer og Lignelser, som han tit anvendte,
passede ikke altid til Diskussionens alvorlige Karakter og sikkert
ikke til de paagældende Ministres Temperamenter, der slet ikke
var oplagte til at se humoristisk paa Tingene. Endelig gjorde han
ogsaa undertiden en vel vidt dreven Brug af det Frisprog, han
mente at der tilkom ham som Tingets Ældste.
Men om der end stundom kunde va>re adskilligt at indvende
mod hans Form, og om man end maaske endnu ikke tilfulde vil
erkende Rigtigheden af de konstitutionelle Principper, han forsva-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
