Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Adolph Menzel. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adolph Menzel
"607
Menzel, den Kendsgerning, at det er en værdig Opgave for Kunsten
at skildre den moderne Arbejders Kraftudfoldelse paa Arbejdsfelter,
som kræver Styrke og Mod af sin Mand. For første og eneste
Gang har Menzel i „ Jernvalse værkets * Centrumsfigurer, der med
Stænger og uhyre Tænger dirigerer den glødende Jærnskinne fra
en Skubkarre over mellem Valserne, skabt Skikkelser af sand
Storhed. Der er i disse fem herkuliske Karle, hvis Arbejdsmod det
trodsig tunge Jern kun tirrer, en uovervindelig Vilje, som slaar ud
i storslaaede Bevægelser af deres Skikkelser. For første og eneste
Gang, siden han som Maler traadte i Forhold til det moderne Liv,
har her den lille haardhjertede Herre, som ellers gik saa kold og
kritisk gennem Verden og saa’ paa alt fra oven nedad, bøjet sig i
den dybe Beundring, der ene skaber Værker af den højeste
Betydning.
Han havde fra nu af en ny Specialitet i Arbejderbilledet; men
han hævede sig hverken paa dette eller andre Omraader oftere til
den samme Storhed i Skildringen. Tværtimod forfaldt han mere
og mere til, af sine Studier og Erindringer at sammenstykke
Billeder, der med deres sammenpakkede Smaaiagttagelser i et
smaat-hakket Foredrag ikke blot manglede Storhed, men simpel Helhed,
og i hvilke det anekdotiske nu bredte sig paa en ret utaalelig
Maade. Herpaa er hans sidste Hovedværk, et Billede af Piazza
d’Erbe i Verona, et stort og trist Eksempel. I Hurlumhejet paa
dette Grønttorv, saaledes som Menzel har skildret det, er intet
naivt; alle — lige til de spæde,Børn og Hundene — véd sig
iagttagne og agerer i deres Roller med en grov Understregning af
Karakteren. Kun tre Gange tre Dage — hver Gang med et Aars
Mellemrum — opholdt Menzel sig i Verona for at samle Studier
til dette Billede. Selv om man tager hans uhyre Arbejdskraft i
Betragtning, selv om man regner med hans enorme Hukommelse,
siger det sig selv, at tre Gange tre Dages Kendskab til det Stykke
Italien, han her forsøgte at male, var et altfor overfladisk. Det
kan maaske ved første Øjekast synes paradoxalt at bruge det Ord
overfladisk, naar Talen er om den Kunstner, af hvem titusind
Forarbejder til Billeder antages at cirkulere i Verden, medens endnu
fire—fem Tusind beror i hans Dødsbo. Aldrig har der jo levet en
Kunstner med en større Respekt for og en større Sikkerhed i
Studiet efter den levende Natur, for saa vidt aldrig en Kunstner,
der var mindre overfladisk. Men paa en anden Maade, i et
Forhold af den allerstørste Betydning var han overfladisk: i sit For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
