Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Adolph Menzel. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adolph Menzel
"609
havde sat til Livs, fik ham til at trække Skitzebogen frem af
Frakken. Paa saadanne Aftener gik han sikkert med en ekstragod
Samvittighed hjem og i Seng, hvor han sov saa sundt som et Barn.
Det mylrede i Berlin med Anekdoter om ham. Alverden vidste
at fortælle om hans uopslidelig tykke Frakke, om hans iskolde
Atelier, hvor han nøjedes med at holde sin Næse, sine Fødder og
Hænder varme ved at have sit Tegnebord anbragt over en
Pe-troleumsovn, om Gnieriet ogsaa i hans øvrige Levemaade, om hans
ustandselige Brummen og Knurren af alt og alle, om hans
Utilgængelighed for alle Forestillinger, om hans Foragt for alle Hensyn
selv til allerhøjeste, om hans Indfinden-sig punktlig Kl. 21/«, naar
han var anmodet om Kl. 12 at aabne en Udstilling, om hans
Laden-vente-paa sig selv ved den sorte Ørneordens Møder, indtil Kejseren
gjorde sig det til Vane at lade ham hente med Vogn af en
Kammerherre, om hans Opfattelse af sig selv som en Slags Kunstens
Kejser og Majestæt, for hvem alle havde at bøje sig. Fra anden
Side kunde man saa høre Træk fortalte, som tydede paa, at meget
af hans Anmasselse i Virkeligheden var en Maske, at han
ingenlunde manglede Selvironi og Godmodighed, og at han oprindelig
kun for at hævde sin uanselige Skikkelse i Samfundet havde
antaget saa hovmodig en Holdning. Klogt bar han sig i hvert Fald
ad. Der dannede sig af alle Anekdoterne om ham en
Menzel-Myte og en dermed følgende Menzel-Kultus, som udelukkede al
Kritik. „Den lille Isbjørn*, som man kælent, men ikke uden Gysen
kaldte ham, havde i Sandhed vidst at sætte sig i Respekt.
Og Respekt fortjente selv hans Alderdoms Mani, om end den
var en Udartning af hans Manddoms Mesterskab. Der var mere i
hans Bærme end i de fleste andres Førstedraaber.
„Jeg kender," saaledes slutter Jan Veth sit lille udmærkede
Essay om Menzel, „Kunstnere med højere Idealer end hans, men
faa, der saa trofast har holdt deres Ord. Paa hvilken Plads end
Historien vil stille ham, synes det mig derfor uden for al Tvivl, at
saa længe Tegning er Tegning, Redelighed Redelighed og Kraft
Kraft, saa længe vil udvalgte Værker af Menzel blive betragtede med
udelt Beundring. Med saa ærværdig en Bagage som hans er man
sikker paa sin Kurs til Udødeligheden."
Emil Hannover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
