Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Træerne i Paradiset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624
Træerne i Paradiset
ret naturlig Antagelse, at den ogsaa har været kendt i Palæstina.
Og et vist Slægtskab mellem denne Fortælling og den bibelske
lader sig næppe afvise. Over for Ea’s Forsikring om, at det er
Dødens Spise, staar Anu’s Tale om Livets Spise. Saaledes forsikrer
Jahve, at Spisen fører til Død, medens Slangen benægter det og
fremhæver Nydelsens heldbringende Virkninger. Det undrede os
i den bibelske Fortælling, at Jahves Forsikring viste sig at være
urigtig. Det tilsvarende Træk i den babyloniske Fortælling er
fuldkommen klart. Det drejer sig her om rivaliserende Guddomme,
hvoraf den ene krydser den andens Beregninger. Den bibelske
Form vilde være mere forstaaelig, i Fald Jahves Modstander var en
Guddom. Men Slangen er ikke tænkt som et overnaturligt Væsen.
Den gammel-kirkelige Opfattelse ser i den ganske vist en
Aaben-baringsform for den onde Guddom, for Djævelen. Men i
Fortællingen er den, som man senere ser, ét med det Dyr, der kryber
paa sin Bug og æder Støv. (At den har Talens Evne, peger ikke
i anden Retning: Sagnet gaar ud fra, at Dyrene dengang kunde
tale.) Det maa altsaa indrømmes, at Motivet virker mindre
naturligt i den bibelske Form end i den babyloniske, hvilket kunde tyde
paa, at sidstnævnte er den oprindeligere.
I Adapamyten er Scenen et himmelsk Palads, en Gudebolig.
I vor Fortælling er det en jordisk Have, hvis Beliggenhed angives
ved Landskaber og Floder, der tildels er kendte. Men der er Træk,
der peger i en anden Retning. Det hedder efter Overtrædelsen, at
Mennesket „hørte Lyden af Gud Jahve, der i Aftenkølingen
vandrede i Haven". Jahve véd endnu intet om Sagen, han er
altsaa ikke steget ned fra sin himmelske Bolig for at holde Forhør
— nej Talen er om hans almindelige Aften vandring, hvor han
denne Gang overraskes ved at savne Mennesket. Jahve har altsaa
hjemme her i Haven. At Paradiset oprindelig er en Gudehave,
beliggende i Himlen, støttes ved Skildringen i Johannes
Aabenbaring. Det her omtalte nye Jerusalem er ikke andet end Urtidens
Paradis, der nu optræder som Fremtidsideal. I denne Stad
strømmer Livels Flod, og her vokser Livets Træer (Kap. 22, smlgn.
2,7 „Livets Træ som er i Guds Paradis"). Men denne Stad er
beliggende i Himmelen, hvorfra den nedsænkes paa Jorden.
Disse Iagttagelser giver os tydeligere Forstaaelse af Livets Træ: er
Paradiset en himmelsk Gudehave, saa tør man antage, at Frugterne
paa dets Vidundertræer er bestemte til Spise for Guderne som
den nordiske Mytologis Idunsæbler og den græskes Ambrosia og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
