Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Træerne i Paradiset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630
Træerne i Paradiset
to Spørgsmaal hører nøje sammen, er det første Menneske her
tænkt som boende i Gudernes Forsamling, hvor han har tilranet
sig Gudernes Visdom. At Visdommens Egenskab paa en eller anden
Maade knyttes til Urmennesket, er vel kun ét af Udslagene af den
Tanke, der har dybe Rødder saavel i den bibelske som i den
babyloniske Overlevering: at al Visdom er aabenbaret i Urtiden.
Den Visdom, som Urmennesket i vor Fortælling tilraner sig,
er jo imidlertid betegnet som Erkendelsen af »godt og ondt*. Som
allerede paavist, henleder dette vor Tanke paa den Skelneevne, som
den voksne har forud for Barnet. At Fortællingen tilrettelægger
Motivet paa denne Maade, hænger maaske sammen med, at den
overhovedet stemmer Stoffets mytologiske Farver ned. At
Paradiset var en Gudehave, Livets Frugter en Gudespise, lader sig nu
kun ane. Saaledes er ogsaa Gudevisdommen blevet til noget langt
jævnere: den Indsigt, som adskiller den voksne fra Barnet. Den
Patos, som Motivet oprindelig rummede, er derved gaaet tabt. Men
det er kommet os menneskeligt nærmere. Det drejer sig nu om
en Kundskab, som Mennesket stadig maa erhverve — Træet
meddeler ved Tryllekraft, hvad der i Livet naas gennem Udvikling.
Samler man da Indtrykket af .Kundskabens Træ" kunde
Motivets Historie tænkes saaledes: Myten har forestillet sig
Urmennesket som udstyret med eller tilrivende sig guddommelig Visdom.
Fortællingen har delvis stemt denne Gudevisdom ned til at betyde den
voksnes Skelneevne og har — paavirket af Forestillingen om
Elskovs-frugter — belyst denne ved Kønsmodenhedens Indtræden.
De to Træer er nu betragtede hver for sig. Det første hører
hjemme i den himmelske Gudehave, hvor dets Frugter forlener
med Udødelighed. Ved det andet er maaske forskelligartede Træk
forbundne, men Hovedsagen er, at ogsaa dette skænker en
guddommelig Egenskab, den overmenneskelige Visdom. Adskilligt
tydede paa, at de to Træer tilhører hver sin Sagnform. Sagnet om
Livets Træ har maaske tænkt sig Urmennesket fra først af udrustet
med Visdom. Da han saa ogsaa vil tilrive sig evigt Liv ved at
udstrække sin Haand efter Udødelighedens Frugt, gribes der ind
fra guddommelig Side. Den anden Form med Kundskabens Træ
kan omvendt have tænkt sig Urmennesket som udødeligt. Det
tilstedes ham, at beholde denne guddommelige Egenskab mod at give
Afkald paa at eftertragte den anden — Visdommen. Men paa den
Dag, han æder af Kundskabens Træ, vil han miste
Udødeligheden. I begge Former har da Udødelighed og Visdom — som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
