Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Hertz: Lægemoral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lægemoral
655
befalet af Læger. Dette samme fyndige Reklamesprog stiller
ofte Læger og „Lægfolk" i Modsætning til hinanden. I
Middelalderen var det Gejstligheden, Tidens aandelige Formynder, som
satte Skel mellem sig og den store Hob af ulærde ved at titulere
dem „de læge". Nu er den Sprogbrug neesten forsvundet; men
vox populi har paa egen Haand formet Modsætningen „Læger og
Lægfolk". Lad være, at det vittige Hoved, der først har hittet
derpaa, har sagt det mest „for Rimets Skyld". Udtrykket har
allenfals faaet Borgerret, utvivlsomt fordi det passer godt ind i
den gængse Tankegang. Thi der er virkelig en Tro paa, at en Læges
Anbefaling er mere værd end andre Godtfolks. Kan man saaledes
som en fiks Starter af en Havregrynsfabrik møde op med „400
danske Lægers Anbefaling", saa føler man sig helt ovenpaa, selv
om en Konkurrent træffende og ikke uvittigt spotter disse 400
Garanter for Produktets Fortræffelighed. Den folkelige Tro paa
Værdien af en Lægeattest har et lignende Udspring, og denne Tro
kan faa de latterligste Udslag især hos Bondebefolkningen. Som
Eksempel kan denne lille Historie tjene: To Karle havde været
oppe at slaas paa Kroen og havde givet hinanden forsvarlige Hug
og Knubs. Under Trusler om, at det skulde komme Modparten
dyrt at staa, gik den ene straks hen til den nærboende Læge for
at faa „Attest" paa de modtagne Buler og Skrammer. Men ikke
saa snart lugtede den anden Lunten, før han ogsaa indfandt sig
hos Lægen for at blive udrustet med samme værdifulde Vaaben.
— Udtrykkene „Lægens gennemtrængende Blik", hans
„uforstyrrelige Ro", hans „sikre Haand", hans „utrættelige Virksomhed" eller
lignende, som ligger Folk let paa Læben, tyder alle paa en
Forventning om hos Lægen at finde usædvanlige Egenskaber samlede,
selv om disse Talemaader vel snarest har deres Rod i Haabet om,
at Lægen maa besidde disse Egenskaber end i den sikre Forvisning
om, at jus practicandi forlener ham med dem. Vore Dages Læger
ønsker sikkert ikke at stilles en Etage højere end den øvrige
Menneskehed. Tværtimod føler den kloge Læge sit Kalds Niveau
liggende i den brede, jævne Menneskelighed med Pligt til at søge at
forstaa alle det menneskelige Livs Rørelser, selv om de kun er
smaa og skrøbelige. Men ikke ganske saaledes var det i Fortiden.
Det var dengang, da Lægevidenskaben hvilede paa dybsindige,
mystiske Spekulationer, som fjernede Lægens Tankegang fra den
Virkelighed, som hans daglige Gerning stillede ham midt i.
Lægevidenskaben kendte dengang, ligesaa lidt som Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
