Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathilda Malling: De 6 Aars Tragedie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
673 De 6 Aars Tragedie
sin rigt forsynede Palet, tager hele sin lunefulde, pragtfulde og
blændende Teknik i Brug, men han søger aldrig at gaa uden om
eller besmykke Sandheden, — det han personlig anser for at være
Sandhed. Med drilsk, ironisk Ømhed blotter hån hende, næsten
med Stolthed: „Ser du, elskede, saa godt kender jeg dig" synes
man at høre ham sige, „og jeg skammer mig ikke, mit Lam, for at
elske en saadan Synderinde som du var."
De fleste af Marie Stuarts Digtere — ogsaa Bjørnstjerne
Bjørnson — har i hende set og skildret Undtagelses-Kvinden, den
ved sin egen Natur tragisk forudbestemte. Maurice Hewlett har
ikke gjort det. Hos ham er det ikke Skæbnen, som spinder
Traa-dene til den Væv, i hvilken hun til sidst fanges og kvæles — hun
gør det selv. Fortrinsvis hun selv. Thi mange var de som slog
deres Skytter i den Væv — det kan jo ikke nægtes.
Hvad mig angaar, tror jeg nu, at den vigtigste Aarsag til
hendes Livs enestaaende Tragedie, nærmest bør søges uden for
hende — i Tidens rent ydre politiske Omstændigheder, som lige
fra hendes Fødsel gjorde hende til en selvskreven Forgrundsfigur i
Datidens indviklede vesteuropæiske Politik.
Den Sommerdag Marie Stuart — „a tall bit lassie to stand by
Bruce’s chair" — efter 13 Aars Fraværelse paa ny satte Foden paa
Skotlands Jord, kom hun som Dronning af Guds Naade. Hun
havde i Frankrig indsuget Ideer om Kongemagten, som var
fuldstændig uforenelige med de Forestillinger, et brittisk Folk og
brittiske Statsmænd fra gammel Tid gjorde sig herom — desværre
aldeles uforenelige med hendes forfatningsmæssige Stilling, som
oven i Købet var betydelig vanskeligere end andre konstitutionelle
Monarkers. En skotsk Regent havde det ikke let: næsten ingen
sikre Indtægter, ingen staaende Hær, hele Krigsmagten saavel som
Retsvæsenet feudalt ordnet. Parlamentet bestod af ét Kammer og
beherskedes helt og holdent af de fornemste Lorder. Den eneste
mulige Maade at regere paa — og dette havde alle Stuarter før
hende prøvet — bestod naturnødvendigt i at forsøge at vække
Ufred mellem de store Slægter, samt bruge den ene Klan imod
den anden: „Iis (Kongerne af Skotland) ne faisaient pour ainsi dire
que changer d’antagonistes" siger træffende en af Marie Stuarts
franske Biografer. Og da Turen kom til hende at overtage
Slægtens skæbnesvangre Arv, er endog Tilstanden i Riget forværret ved
et aarelangt Anarki samt en netop paa den Tid højt opblussende
fortvivlet Troskamp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
