Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredsmægler: Grundloven og Folkets Selvstyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684
Grundloven og Folkets Selvstyre
flydelse, saa at den ene Halvdel af de folkevalgte
Landstingsmedlemmer vælges paa aristokratisk Vis, den anden Halvdel paa
demokratisk Vis (vistnok Monrads Idé). Samtidig omdannedes
Rigsretten saaledes, at kun Halvdelen valgtes af Landstinget (dog glemte
man at indsætte i Grundloven, at Rigsrettens Medlemmer burde
vælges ved Forholdstalsvalg, hvilket man jo senere i Kampens Hede
undlod i hele tyve Aar, 1883—1903).
Dette Forlig, der gik den gyldne Middelvej mellem et
aristokratisk og et demokratisk Landsting, og ligger midt imellem
Forfatningerne af 1849 og 55, kunde uden Tvivl have dannet et
ypperligt Grundlag for en fredelig indre Udvikling, der saa haardt
tiltrængtes efter Krigen i 1864, hvis blot Affattelsen havde været
saaledes formet, at der ikke kunde have hersket Tvivl om
Forfatningens Forstaaelse. Skæbnen vilde det anderledes.
U. 18(>G—1901. KAMPEN OM FORFATNINGENS FORSTAAELSE
Da Chr. Berg og J. A. Hansen stemte for Forliget af 1866,
var Forudsætningen den, at Folketingets overvejende Indflydelse
paa Finansloven ifølge Grundlovens § 48 var Forfatningens
Hovedhjørnesten, der nødvendig maatte føre til, at Folketinget blev den
dominerende, Landstinget derimod kun en regulerende Faktor paa
hele Lovgivningens, og følgelig ogsaa paa Administrationens Omraade.
Denne Forudsætnings Rigtighed er det, hvorom hele Kampen
1872—1901 har drejet sig. I denne Kamp stod „det forenede
Venstre" enigt, senere endog allieret med Socialisterne, trods
Modsætningen mellem Venstres og Socialisternes Grundsyn. Alle de
Sprængninger, der fandt Sted inden for Venstre i dette Tidsrum
indtil 1894, betegner kun, at man er uenig om Taktikken,
saasom 1) i 1873, da de 17 brød ud og stemte for Finansloven;
2) i 1875, da de 30 brød ud og købte Ministeriet Fonnesbech
bort med en Finanslov; 3) i 1877, da Holstein-Ledreborg gaar
imod Berg og Hørup; 4) i 1883, da Berg bryder med Hørup og
senere danner det danske Venstre; 5) i 1886, da Forlig forsøges,
medens Berg sidder fængslet, hvilket Forligsforsøg gentages i de
følgende Aar af Hørup; 6) eller i 1890, da Bojsens Forligsforsøg
indledes. Alle disse 6 „Sprængninger" angaar kun Taktikken, ikke
Kampens Maal; thi derom herskede kun Enighed inden for Venstres
Førere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
