Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Knudsen: Om Idealitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
706
Om Idealitet
at han er kommen til Ende med en foregaaende, — saaledes ved
al transcendent, ideal Higen. Umiddelbart efter Helbredelsen af
ét Tilfælde, — hvis denne har fundet Sted ad direkte Vej, — er
Sindet allermest, og mere end før, udsat for at gribes af den ideale
Higen paa ny, — enten af den samme Ting, under rent vanvittige
Former, eller af noget nyt.
Dette er et Forhold, som kan iagttages paa alle Omraader af
ideal Higen, — ogsaa hvor det hele, udvortes set, er Smaating.
Det er f. Eks. den Dag, man første Gang fornemmer, at nu er
det atter Foraar. Man vilde gerne leve de Timer med aabent,
uforstyrret Sind. Det véd Djævelskabet, og véd, at nu er der
noget at udrette, nu er der en klar Himmel, der kan formørkes.
— Man véd bestemt (det vil da sige: med almindelig jordisk,
ikke-ideal Sikkerhed), at man lukkede den og den Dør, da man gik
hjemmefra: men — kort og godt — for at slippe fpr yderligere
Vrøvl og ikke forstyrres i sin Andagt — vender man om og ser
efter. — Ja, den erfarne vil ikke gøre dette, thi han vil vide, at
nu kan næsten hvad som helst forstyrre hans Ro og jage Solen af
Himlen.
Den direkte Vej er ingen Vej. Den fører kun ud i værre Uføre.
Den indirekte Vej kommer indefra. Helbredelsen bestaar ikke
i nogen Forandring i det ydre, men deri at Sindets Tyngdepunkt
lægges andensteds hen, flyttes fra det jordiske til noget andet
I det enkelte Tilfælde faar man da ikke det fuldkomne, f. Eks. den
fuldkomne Sikkerhed, som man attraaede (f. Eks. paa det
økonomiske Omraade), men det hele faar mindre Værd for En, man
kan nøjes i jordiske Anliggender med det relative (om man vil:
det relativt-ideelle), det eneste, som denne Verden er i Stand til
at yde.
Hvorledes, hvori finder den ideale Længsel da Hvile? Den
faar jo dog ikke her paa Jorden Forbindelse med det ideale
Fuldkommenheds-Rige, det evige. — Nej, ikke med det evige, men
med den evige, med Gud. Den Idealitet, som higer mod det
evige, er vel ikke løgnagtig af Væsen, saaledes som den, der
omlaver det jordiske og gør det til sin Afgud; men i og for sig er
pen første Art af Idealitet lige saa ødelæggende, sprængende for
Sjælen som den sidste. Alt kommer an paa, hvad det fører til:
om det fører til Gud. Thi først i Troen paa Gud er der Hvile for
den ideelle Higen; denne hører vel ikke op, fordi den finder Hvile
i Troen, men Evighedsspændingen gaar af den, den transcendente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
