Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erwin Baeltz: Japansk Krigeraand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
720
Japansk Kriger aand 720
løst over for Samurais, saa at det ikke saa sjældent forekom, at
en overmodig Samurai huggede en fredelig Borger ned blot for at
prøve sin Klinge. Ogsaa hos dem havde den buddhistiske
Anskuelse om alt Jordelivs Intethed stor Indflydelse, — og herved
kom ogsaa særlig Samurais Eksempel i Betragtning.
Thi for at forstaa denne Klasses bestemmende Indflydelse
paa det hele Folke- og Statsliv maa man altid erindre, at dens
Tal var saa overordentlig meget større end Adelens i et hvilket
som helst andet Land. Man kalder jo Samurais for den lavere
Adel eller vel endog Riddere, men efter deres Tal svarer de
i Virkeligheden til de borgerlige Stænders i Europa. Ved deres
store Antal maatte Samurais, navnlig i Byerne, øve en langt
større direkte Indflydelse paa Folket, end Adelen gjorde det
andetsteds. De talrige Tjenere, de mange Arbejdere og
Haandværkere , som havde Arbejde i Samurai husene, selv Kulierne,
som bar Bærestole og Kasser, og i Krigstid Bagagen -r- Vogne
gaves ikke, — Bønderne, som maatte aflevere en Del af deres
Ris til Samurais, — paa dem alle maatte, med Japanerens af
Naturen romantiske Karakteranlæg, Samuraiaanden indvirke, og
det var ganske naturligt, at deres Herrers Heltehistorier bidrog
meget til Karakterens og Tankegangens Udvikling hos
Arbejder-og Bønderbørn.
Kun Iagttagelsen af disse Tilstande gør det forstaaelige at
der i den nærværende Tid Andes en saa hensynsløs Hengiven af
Livet i en Ides Tjeneste, nemlig Pligten mod Fædrelandet, ikke
blot hos den tidligere Samuraiklasse, men ogsaa hos den
almindelige Soldat, der stammer fra det tidligere foragtede Folk. Hos
det hele japanesiske Folk skattes Livet kun ringe, og man giver
det hen eller „kaster det bort’, som det karakteristiske japanske
Udtryk lyder, af Grunde, der forekommer os utilstrækkelige eller
endog latterlige. Saaledes er det ofte forekommet i den japanske
Historie, ogsaa i den kinesiske, at en Minister eller en anden høj
Embedsmand har dræbt sig selv, fordi Fyrsten ikke lyttede til
hans Raad. Naar f. Eks. en Fyrste forsømte sine Pligter,
undertrykte Folket eller førte et daarligt Liv, saa var det hans
Raad-giveres Pligt at dadle ham alvorligt derfor og at formane ham til
Forbedring. Hjalp det ikke, saa ofrede den tro Tjener sit Liv for
at vise, hvor alvorligt det laa ham paa Sinde, og det var efter
konfuciske Anskuelser en Handling, der maatte have stor
Indflydelse paa Fyrsten. Hvis han endda ikke forbedrede sig, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
