Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Rimestad: Emile Verhaeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÉMILE VERHAEREN
I
mile Verhaeren blev ikke som hans noget yngre
Landsmand Maurice Maeterlinck pludselig berømt. Skønt
han straks fra først af blev omtalt med Beundring
i alle de strengt litterære Tidsskrifter, varede det
adskillige Aar, inden han afgørende trængte
igennem. Efter at han siden 1882 har frembragt mere
end 15 Digtsamlinger, foruden nogle Dramer, der dog ikke viser
andre Evner end dem, der til Overflod præger hans Lyrik, er han
nu, ikke blot i de kunstnerisk kræsne Kredse, anset for den
mægtigste og særeste Poet, der for Tiden digter i det franske Sprog.
Lige saa ofte Verlaine er blevet sammenstillet med Vilion, er
Verhaerens Navn blevet knyttet til Hugos, og Aarsagerne hertil er
ogsaa meget klare: de er begge visionære Digtere af en Fantasi,
der ikke blot forstørrer indtil det grandiose eller det barokke, men
tit forvandler næsten indtil det ukendte de Ting, vi alle kender;
de er begge universelle Digtere: de har søgt at danne de store,
tit altfor symmetrisk ordnede Synteser; deres utopiske
Forhaabninger har beruset sig i de oprørske Tider, „hvor Naturen synes
at forme sin Evighed et nyt Ansigt". De har begge søgt
Forbindelse med det vældigste, der rører sig i Universet, følt den angstfulde
Fryd ved at mærke sig selv smelte sammen med den store
Verdenssjæl. De har mangfoldiggjort sig, blandet selve deres Tankers Blod
med de Safter, som gennemstrømmer Naturen, følt det grænseløse
sive saa dybt ned i dem, med sin Ro og ogsaa med sin Rædsel,
at deres Jeg er blevet opsuget af Havene, af Vindene og af Sol-
Tllskueren 1906 48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>