Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingeborg Petersen: For Kærligheds Skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
751 For Kærlighedens Skyld
— Det vidste jeg, eller haabede det, sagde hun, at De nok
vilde forstaa mig–
Han lo.
— Aaja, sagde han, det er jo ikke saa dybt! De maatte dog
vide, vide sikkert, om jeg elskede Dem. Det lille Offer var De ikke
for stolt til at tage imod! Lige til det svimle Punkt maatte De føre
mig, hvor De følte Visheden — da var De atter den dadelløse
Dame, som aldrig har givet sig hen til nogen Mand — men som
maatte, maatte føie en Mands Skæbne i sin Haand — blot for
den Fornemmelses Skyld — saa tager De Deres lille, grusomme
Haand til Dem igen og lader mig gaa — hvorhen jeg vil —
Hun stod stiv med Hænderne fast mod Vindueskarmen. Hovedet
lyttende bøjet — om der skulde være mere —
— Er De nu helt vis paa, at De husker det — at De aldrig
kommer til at tvivle om, at havde De villet–se, saadan tog
han Deres Haand, og De gav ham den gerne, saa nær var De
ham — og — saa — —
Hun lod sig synke i hans Favn.
— Hvorfor — kysser De mig ikke? hviskede hun og løftede
sit Ansigt imod ham.
Da først saa’ han hendes hvide Kinder og hendes Øjne —
som de var blevet–og al hans Vrede var i det samme brudt.
Intet, intet vidste han at sige–han rørte sig ikke, før hun
omsider havde sat sig ned. Da faldt han jamrende paa Knæ for
hende og hviskede Gang paa Gang:
— Tilgiv mig, Anna, Anna — tilgiv mig engang,–engang,
om ikke nu–
Og hun blev ved at svare:
— Det er jo ikke mig — ikke mig — —
Tilsidst tog hun ængstelig hans Hænder fra hans Øjne — saa’
çg saa’ paa hans Hænder, kyssede dem endelig mange Gange,
indtil han løftede sit Hoved og de saa’ saalænge tavse paa
hinanden, at de atter maatte tale.
— Jeg ved det, sagde han, da hun ikke kunde finde Ord —
der er en, De elsker.
— Ja, sagde hun — det ved De?
— Aaja, sagde han — naar man ser Dem, ved man det —
— Ja, ja — sagde hun igen og kom til at ryste saadan, at
han mærkede det. Han rejste sig hurtigt op.
— Man ved saa meget, sagde han — man ved sikkert og tror
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
