Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Philipsen: En Fredsmægler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
764
En Fredsmægler
ikke nogen Sejr for Venstre, men kun for det nationalliberale Parti.
For Venstre var den Politik, som førte til Valgets Udfald, for saa
vidt et Nederlag, som den betegnede en Sprængning af Partiet og
en delvis Afvigen fra den maalbevidste realistiske Politik, hvorpaa
Partiet var grundlagt. Ligeledes forstaar eller vil Fredsmægleren
ikke forstaa, hvorfor Venstres Modstand mod Fællesforfatningerne
blev stærkere, jo mere frisindede de blev, svagest altsaa mod den
absolutiske Ordning af 1854 og voldsommere mod Forfatningen af
1863 end mod dens konservative Forgænger af 1855. Og dog er
Sammenhængen den saare simple, at medens Forfatningen af
1854—55 kun omfattede Fællesanliggender og særlig saadanne, som
berørte Udenrigspolitikken, hvilken Venstre da helst saa i en stærk
Regerings Haand, saa var det derimod det aabent udtalte
nationalliberale Formaal med Novemberforfatningen af 1863 at sætte denne
med dens bureaukratiske Landsting i Junigrundlovens Sted.
Ligeledes misforstaar han saa ganske Situationen, naar han lader de
Nationalliberale slutte Forliget om Forfatningen af 1866 med
Bondevennerne. Ak nej, de Nationalliberale var allerede sat fra
Bestillingen — uden for Voldene. Man fortæller jo saa styg en
Historie om, hvordan det gik til, at den mest begavede blandt
Venstres daværende Førere var med til at gennemføre
Forfatningsforandringen. Sand eller usand, det var ikke Hovedsagen. Man
vilde — Tidens virkelige politiske Magthavere vilde just for enhver
Pris sætte de Nationalliberale udenfor, dem, der aldrig havde været
et politisk Parti, aldrig mere end et Selskab. At det saa gik
anderledes — at Godsejerne i ubegribelig Blindhed ikke ærlig gennemførte
en Alliance, der kunde have hæmmet det virkelige Demokratis
Udvikling maaske i et Hundredaar, og efter 1870 foretrak en
Ekstravals med den afblegede nationalliberale Skønhed, som kom til at
vare til omtrent 1888, det er, som Kipling siger, en anden Historie.
III
Men ud fra en saadan jævn Opfattelse af, hvad der virkelig
er sket, maa man endelig stille sig ganske afvisende over for
Mæglerens Fredsvilkaar. Selv om den indbildte syge følte Trang til
Medicinen, vilde man snart erkende, at den var værre end
Sygdommen. Mægleren vil tre Ting: Forholdstalsvalgmaaden til
Folketinget, et forbedret Landsting, Fællesudvalg om Finansloven.
Nedskriveren af disse Linier har stedse aabenbaret sig som
en saa overbevist Tilhænger af Forholdstallets Anvendelse ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
