Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Kretas Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRETAS KüLTüR I ANDET AARTUSINDE
FØR KRISTUS
biler man en Morgen ind til Kandia paa Kretas
Nordkyst, er det første, der fanger Ens Blik derinde
fra Land, en Bjergkæmpe med glitrende hvid Sne
om Issen. Det er Idabjerget, det sagnrige, berømt
ved Zeus’ og Heras salige Favntag paa dets Tinde.
Lander man et Par Dage senere paa Sydkysten og
rider op i Landet til Faistos, møder det En igen, og nu ser man
det fra Isse til Fod med dets fyrreklædte Sider. Idabjerget er
Kretas Midtpunkt, som man næsten altid har for Øje, som drager
Ens Sind og Tanker, hvor man end færdes paa den dejlige 0. Ved
dets Fod breder sig store Sletter, Sletter med Vin og Oliven, med
Palmer og bølgende Korn. Og de er ligesom delte af kloge Guders
Hænder; stejle og utilgængelige Bjerge gennemskærer dem og
udparcellerer dem til fredeligt Brug. Saaledes danner hver Slette et
helt lille Rige, som udad mod Havet har gode Havne med smalle
Indløb, der let kan forsvares. Man begriber, at Kreta i Oldtiden
var en lun og sikker Rede snart for stærke Herskere, snart for
frække Sørøvere.
En Mil fra Nordkysten ligger Knossos, lidt længere fra
Sydkysten Faistos. Afstanden mellem dem er kun 4 Mil, men deres
Opland er skilt ved en Bjergkæde, der fra Ida skyder sig mod
Øst, og ved Øens Længde. Saaledes forstaar man, at de begge
har kunnet blomstre samtidigt, ved Midten af andet Aartusinde f.
Kr. Intet berettiger til at antage, at de dengang havde samme
Hersker, og dog ligger de begge hen saa godt som ubefæstede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
