Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Kretas Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
780
Kretas Kultur i andet Aartusinde før Kristus 780
Vindu blafrer et Moskitonet. Nederst paa Fresken ser vi det, der
fanger Forsamlingens Interesse, et Kor af dansende Mænd og
Kvinder. Baade her og i andre Billeder af Dans, som vi kender fra
Gemmer ( o: skaarne Stene), træder Manden Dansen med en
Voldsomhed, der grænser til Ekstase, ganske som i øvrigt Nutidens
Kre-tensere, mens Kvinder stille og yndefuldt vugger i Takt til Rytmen.
Lige ved Knossospaladset er funden en stor, brolagt Plads, omgiven
af brede Trapper. Evans opstillede straks den Hypotese, at denne
Plads havde været en Slags Skueplads, et Teater, og det synes at
bekræftes gennem Fundet i Faistos af en ganske lignende Plads,
hvor Trappen paa den ene Side ender blindt, uden at staa i
Forbindelse med nogen Del af Paladset, netop som Bænkerækkerne i
et senere græsk Teater endel- ved Klippens øverste Rand. Ogsaa
de græske Skuespil er sikkert opstaaede af Danse, ledsagede af
Hymner, omkring Dionysos’ Alter, og først efterhaanden har
Skuespil og Skueplads faaet fastere Form. Vi maa altsaa tænke os
Minos-Hoffets Damer og Kavalerer siddende paa disse Trin, mens nede
paa Pladsen Dansekor til Sangens Toner udfoldede sig i mandig
Kraft og kvindelig Ynde.
Der var ogsaa andre Fællesforlystelser for Mænd og Kvinder:
Skuet af Boksere og Akrobater, men frem for alt Tyrefægtningerne.
De var ligesem Nutidens spanske kun en Videreudvikling af
Hyrdernes Tyrejagter og Tyrefangster ude paa Sletterne, som andre
Fremstillinger, navnlig Reliefferne paa de omtalte Vafiobægre, viser
os. Disse Fyrsters Kvæghjorder udgjorde deres Rigdom; ogsaa hos
Homer takseres Tingenes Værdi, selv Slavernes, i Okser, og en
Mands Formue beregnes efler hans Mængde af Kfæg. Freskerne i
Minospaladset viser os imidlertid Tidens Raffinement ogsaa paa det
Punkt: vi ser ikke blot mandlige Toreadorer, men ogsaa kvindelige
i kokette Dragter, med Sløjfer om Anklerne, foretage de dristigste
Akrobatøvelser mellem Tyrenes Horn.
Ellers ser vi hyppigst Manden fremstillet paa Jagt og i Krig.
Den Vildskab, der prægede hans Dans, følger ham i Kampen mod
vilde Dyr og Fjender. Grækerne i den klassiske Tid afbildede
altid Heroerne nøgne under Kampene. Det var naturligvis fri
Fantasi og beror paa deres egen Forkærlighed for det nøgne Legeme.
Paa Billederne fra Kreta ser vi Mændene beklædte med et uldent
Skørt om Lænderne, sammenholdt af et Bælte og forsynet med to
nedhængende Snipper. Først efter Aar 1400 kommer en Slags
Chiton i Brug, en tilskaaren og syet Linnedklædning, der slutter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
