Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Kretas Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
784
Kretas Kultur i andet Aartusinde før Kristus 790
Teknikken er den sædvanlige ægæiske. Uden Betænkning antog
disse ægæiske Folk altsaa de fremmede Motiver, naar de syntes
dem smukke, og ofte omskabte de dem efter eget Forgodtbefindende.
En Prøve foreligger her i et Lerkar fra Knossos, der er dekoreret
med ægyptiske Papyrusstængler, hvis Enkeltheder er givne dels
ved indpressede Relieffer dels ved
Bemaling. Mellem Stænglerne er der
koncentriske Cirkler, inderst udfyldte
af Rosetter af typisk ægæisk Form,
og malede, stiliserede Blomsterstængler
med Dobbeltspiraler—Voluter om man
vil — under Halvcirkler eller et
maane-seglformet Ornament. Ogsaa
Siksaklinierne, der gengiver Vandet i det
ægyptiske Forbillede, er givet i ægte kretisk
Omdannelse. Vasen er 1 ,so Meter høj
og af stor dekorativ Skønhed.
Men Kreterne paavirker igen
Ægypterne, giver noget for noget.
Der findes i Berlin et ægyptisk
Trærelief fra 18de Dynasti, der er saa
godt eftergjort, at Puchstein
oprindeligt antog det for mykenisk Arbejde.
Og^Stukmalerierne i Amenophis den IV’s Paladser giver os
Naturbilleder’ af en i Ægypten enestaaende Frihed og Friskhed og viser,
at denne Hersker, der i sin korte Regeringstid (1400—1390)
frembragte en formelig Revolution i ægyptisk Kunst ved at stille
Fordringen om gennemført Naturalisme, i sine Bestræbelser fandt en
gunstig Forbundsfælle i den naturalistiske kretiske Kunst.
Men hvem var disse Kulturfolk? Jeg har allerede nævnet
enkelte Grunde, der taler for, at den kretiske Kulturs Bærere ikke
var græske. Hertil kan endnu føjes andre. De græske Navne paa
de almindelige Fugle, Fiske og Planter kan for allerstørste Delen
ikke forklares ad etymologisk Vej, men synes importerede fra et
fremmed, ikke-hellenisk Sprog1. Det ligger nær at antage, at den
samme kretiske Befolkning, der i sin Kunst viser saa levende
Interesse for Middelhavets Flora og Fauna, har skabt disse Navne, som
saa Grækerne har optaget i deres Sprog.
Alphonse Willems i Bull. de I’Académie royale de Belgique no 5. Maj 1903.
Fig. 7. Lerkar fra Knossos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
