Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Steenbuch: Juristen som Forretningsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
813 Juristen som Forretningsmand
staa i et Vederlag for det ydede Arbejde, men ogsaa i en Gevinst
til Gengæld for den løbne Pengerisiko. Anser man det for Idealet
af Sagførergerning kun at udføre juridisk Arbejde for andre og
ikke søge anden Fordel derved end et passende Salær, forstaas
det, at det omtalte blandede Forhold ikke just er lige op ad
Idealet og let kan komme det betænkelig fjernt. Endda er det ikke
en enkelt Elients, Bygherrens, Interesser, som Sagføreren maa
afveje sine egne imod; alle Underentreprenørerne, Haandværkerne,
Leverandørerne, Vognmændene, mellem hvem og Bygherren
indbyrdes Sagføreren affatter de fornødne Kontrakter, tager ofte Del i
Foretagendet netop i Tillid til denne Sagfører, og deres Interesser
kan meget let blive modstridende hans. Ogsaa her gælder det, at
en Hædersmand kan klare disse vanskelige Skær; Kortene kan fra
første Færd lægges saa aabent paa Bordet, og Spillet saa loyalt
spilles til Ende, at der ikke vil blive Plads for et nedsættende
Ord, selv om det gik uheldigere end paaregnet, og nogle kom til
at gaa derfra med Tab. Men hvis paa den anden Side et
saadant Foretagende, der er eller i alt Fald burde have Karakteren
af et Andelsforetagende, hvori enhver af de samarbejdende tog
Gevinst og Risiko i Forhold til sit Indskud, til sidst tager den
Ende med Forskrækkelse, at Bygherren taber hele den Kapital,
han havde at begynde med — eller, hvis han var en „Straamand",
gaar endnu mere pjaltet derfra — og at Haandværkere og
Leverandører lider følelige Tab, maaske saa svære, at en og anden af
dem ruineres, medens derimod Jurist-Bankøren, som de alle stolede
paa, rejser sig tilfreds fra Spillebordet ikke alene med sine udlagte
Penge i god Behold, men tillige med den fede Profit af alt, hvad
de andre tabte — ja, saa er der jo ikke andet at gøre end at
lade de tabende, selv om deres egen Uforsigtighed bærer sin Part
af Skylden, frit bruge de Udtryk om Affæren og dens Leder, som
de føler Hjertens Trang til.
Fra Arilds Tid har Udsigten til større Fordel kunnet friste en
Sagfører over Stregen uden for den rolige, uangribelige
Raadgiver-stilling. Havde en Lommeprokurator i gamle Dage for sin Klient
anlagt en Proces, som gik ud paa Betaling af en Sum Penge,
Udlevering af en Ejendom eller en Værdigenstand, kunde han maaske
ved at gøre Klienten bange for Sagens uhyre Vanskeligheder, den
forsvindende Udsigt til at vinde, de svimlende Omkostninger,
formaa ham til at tilsige sig en større eller mindre Part i Sagens
Genstand, naar bare Processen ikke tabtes, eller maaske endög
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
