Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Steenbuch: Juristen som Forretningsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
819 Juristen som Forretningsmand
.Monsieur.’ jeg er en af de stærkeste her i Byen i
Formaliteter*.
Bliver Sagen ikke afvist, gælder det for Sagsøgeren at faa
Indstævnte dømt og for Indstævnte at blive frifundet. Kan nu den
ene Part afskære den anden fra oftere at faa Ordet — f. Eks. ved
at protestere imod, at Modparten faar Sagen udsat (.Anstand*),
eller ved at paastaa, at Modpartens Sagfører eller dennes
Fuldmægtig ikke opfylder Sagførerlovens Forskrifter i Henseende til
Kontor eller Bopæl, saa hans Møde ikke er gyldigt, og den, han
skulde være mødt for, maa betragtes som udeblevet, eller kan han
foranledige, at en af Modpartens Paastande eller Indsigelser lades
ude af Betragtning ved Sagens Paadømmelse, ved at paastaa, at
den burde have været fremsat tidligere under Processen og derfor
er fremkommen for sent (den saakaldte .Eventualmaksime*), saa
vinder han et Forspring. Dommen falder, uden at Modparten
naar frem med Beviser eller Frifindelsesgrunde, som han maaske
sidder inde med.
Nu kan der være Sager, som er saa klare, at f. Eks. en
Ind-stævnts Indsigelser ikke kan være andet end Udflugter og f. Eks.
hans Begæringer om Anstand ikke kan være andet end Forsøg
paa at forhale Afgørelsen, og om han da bliver standset, er der
jo ingen Uret gjort ham. Paa den anden Side er det ikke
tiltalende, hvis man i en mindre klar Sag griber Lejligheden til at
afskære sin Modstander fra at blive hørt, ligesom Benyttelsen af
hans Fejltagelser eller Forglemmelser kan drives saa vidt, at den
klæder sin Mand ilde.
Gælder det at støtte sin Sag ved Beviser, kan ligeledes
Midlerne være af forskellig moralsk Berettigelse. Et og andet kunde
saaledes siges om Vidneførsel. Det er f. Eks. pinligt at føre Folk
som Vidner imod den, af hvem de er økonomisk afhængige, og
man gør det derfor ikke gerne. Eller hvad mener man om i en
Skilsmissesag at spørge Vidnet Hr. N. N.: Har Vidnet staaet i
Forhold til Sagsøgerens Hustru? Saadan et Spørgsmaal bør man
slet ikke stille.
Derimod er der ingen almindelig Grund til altid at frafalde
Edsaflæggelsen, og det kan synes betænkeligt at lade det blive
Skik og Brug, at den, der skal vidne, kan gaa ud fra, at han ikke
vil blive taget i Ed. Her tænkes ikke paa Virkningen af den
brugelige religiøse Ceremoni; men saa længe Loven gør den
Forskel paa falsk Ed og falsk Forklaring uden Edsaflæggelse, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
