Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Steenbuch: Juristen som Forretningsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
822 Juristen som Forretningsmand
Anseelse. Men der kræves ogsaa noget andet. Medens det ikke
er svært at skaffe Tilløb til faglige Sammenslutninger, som kan
reklamere med Fordele, der betyder klingende Mønt, spiller en
Samfølelse, som rækker ud over økonomiske Fællesinteresser, paa
indre, finere Strenge. Det, den skal vokse op af, er
Tilfredsstillelsen ved netop at tilhøre dette Lav, som udfører denne bestemte
Livsgerning og sidder inde med disse særlige Færdigheder og
Kundskaber, og en deraf udspringende Respekt for andre, som har
valgt samme Livsstilling og vundet Dygtighed gennem samme
Erfaringer. Heraf vil som af sig selv Opmærksomheden og
Hensynsfuldheden over for Kaldsfællers komme.
Fra 1868 ophørte atter den kongelige Udnævnelse af
Prokuratorer; Tilladelsen til at udøve Sagførervirksomheden blev ligesom
Adgangen til andre borgerlige Erhverv en Ret, der ikke kan
nægtes, naar visse Betingelser opfyldes, og dette har bidraget til den
stærkere Tilgang til Standen, som ogsaa Samfundslivets Udvikling
naturligt har medført. Dertil kommer, at Tiden, som alt sagt,
ikke særlig er anlagt paa Nydannelser i Henseende til kollegial
Hengivenhed over for Konkurrenter.
Spørges der herefter, hvilke synlige Spor Kollegialiteten blandt
Sagførerne sætter sig i det praktiske Liv, saaledes at Hensynet til
Klienten i paakommende Tilfælde bliver Nummer to, kan der
næppe nævnes stort aiidet end den gamle, fastslaaede Praksis, at
den ene Kollega, naar han i Retten ser, at en anden Kollega, der
skulde være mødt i en Sag, ikke er nærværende, træder til i hans
Sted; og selv o’m vedkommende udeblevne Sagfører er hans egen
Modpart i samme Sag, benytter han sig dog ikke af Udeblivelsen,
men faar en anden Kollega til at møde for Modparten, eller han
faar, hvis ingen anden Sagfører er til Stede, Sagen udsat, saa der
for Modparten ingen Skade sker.
Ellers gælder det ogsaa her, at man ikke for at gøre sig
behagelig kan lade det gaa ud over sin Klient. Men derfor bliver
der i Sagførerens daglige Liv Lejligheder nok for en Gentleman til
ogsaa i det kollegiale Forhold at handle til sin egen Tilfredshed.
Blot kan det ikke angives ved Eksempler, naar og hvor og
hvorledes. Thi det fine af Spillet er aldrig til at pege paa.
Axel Steenbuch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
