Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. H.: Skolelærer og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolelærer og Statsmand
841
Og naar denne Søndagstaler tilmed ikke er en almindelig Politiker,
men Landets Konsejlspræsident, da lægger en saadan Tale ikke blot ham
sely, men hele det Aandstrin, hvorpaa Landets Politik befinder sig, aaben
for Folkets Øjne. Den er et autentisk Dokument, vi kan holde os for
Næsen, naar vi taler om den Kultur, vort Land staar paa. Og naar en
Gang Historien skal skrives, vil den igen drage dette Dokument frem af
Skuffen og forsyne det med Kommentarer.
Dette er Grunden til, at Hr. J. C. Christensens Skyttetale i Esbjerg
har vakt saa stor Opsigt og maaske burde have vakt en endnu større.
Thi her aabnede der sig en Rude, gennem hvilken man saa ind, dybt
ind i den Aand, der driver vor ledende Statsmands Politik. Den
Overflade af Forstaaelse og Fordomsfrihed, hans politiske Taler havde
frembudt, gled af, og man saa en uforstaaende og fordomsfuld Skolelærer.
Her blev leveret os alle en Maalestok til at bedømme det Format, hvortil
en ledende Statsmand kan vokse, naar han er begyndt som Skolelærer.
Tilfældigvis er denne Tale holdt et Par Uger efter det store
Skole-lærermøde i Sommer. Ved dette Sammentræf er den ikke blot blevet
et Statsmandsdokument af Interesse for os alle, men ogsaa et
Skolelærer-dokument af særlig Interesse for »Politiken", der saa kort i Forvejen, ikke
for at gøre Reklame eller for at kapre en ny Klasse Medborgeres Yndest,
men i ægte omend noget fedladen Begejstring havde budt Skolelærerne
velkommne som dem, der skulde bære Landet, og af hvem Nordens
Ungdom skulde modtage det Aandspræg, der skulde frembringe en ny og
bedre Tid. Hvad Ret har »Politiken" egenlig til efter denne Salve at
gøre denne Tale til Grin? Skulde denne fordums Skolelærer mon ikke
staa Maal med Flertallet’af sine Standsfæller i Begavelse? Hvis
Skolelærerne er Idealet som Opdragere af de kommende Generationer, hvor
kan da „Politiken" udlevere denne af en ægte Skolelæreraand baarne
Tale til den nuværende Generations Spot?
Thi derom kan der ikke være nogen Tvivl, at hvis det var en
Skolelærer, der havde holdt denne Tale, vilde der nærmest være Grund
til at beundre, at en Mand af dette Fag havde kunnet yde en Præstation
som denne. Selv i de Ord, der er blevne haanede mest, om Kuglen,
der sættes i Pletten som et Budskab fra en Vilje, er der med en populær
og træffende Lignelse givet en Anvisning paa den Side af Skydningen,
der har psykologisk Betydning for enhver Skytte, men som han maaske
ikke skænker Opmærksomhed uden denne lille Forklaring. Ogsaa Talerens
Omtale af den legemlige Disciplins Betydning for den moralske Tugt og
hams Protest mod, at der heri ligger noget „militaristisk" Uvæsen, vilde
end ikke have misklædt en Universitetsprofessor i Græsk. Endelig hele
det Stykke, der handler om Søndagen, — der er i denne Skildring af
Livet paa Landet en Søndag og den foregaaende Lørdag et virkeligt
Tilløb til en Folkeopdragelse, som hvis den trængte igennem, vilde skabe
noget af den sociale Samvittighed, som Folk paa Landet vistnok har
mindre af end Bybeboere og derfor trænger til at faa udviklet. Man
behøver i det Hele blot at sætte lidt Geni til, for at tænke sig en
Bjørnson holde et lignende Foredrag. Eller hvis man vil have det kristelige
med, da en Monrad eller Hostrup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
