- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
854

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hagensen: Rudyard Kipling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

854

Rudyard Kipling

fundet Sted i den sidste Menneskealder, og dels at han viser,
hvilken Indflydelse den asiatiske Kultur har paa en hvid Mand.

Rudyard Kipling er født 1865 i Bombay, men sin tidligste
Barndom tilbragte han i Lahore, for hvis Kunstakademi hans Fader
var Forstander. Barndomshjemmet var en stor Bygning i indisk
Stil, en mægtig Tærning, omgiven af Søjlegange og brede Trapper
til alle Sider. Hvert Rum i Huset var fyldt med Kunstværker og
Kuriositeter, der kunde give en Barnefantasi nok at bestille. Den
lille Rudyard lærte at tale Hindustansk lige saa godt som Engelsk,
om ikke bedre. Men Forældrenes indfødte Tjenestefolk lærte ham
ikke alene deres Sprog, men ogsaa deres Religion. Paa en og
samme Dag kunde han lige oprigtigt bede med Metodister,
Romersk-katolske, Muhamedanere, Hinduer og Parsere. Følgen
var, at ingen enkelt Religion flk ham helt i sin Magt, saa det er
ikke til at forundres over, at han blev mindre forhutlet end de
fleste andre Mænd. Men da han blev sendt til England for at gaa
i Skole, kom han til at gøre den grimme Ællings Erfaringer.
Hjemme i Indien havde han ikke tilegnet sig nogen af de Laster
og Modbydeligheder, som forlanges af et velopdragent, engelsk
Søndagsskolebarn, og hans strenge Plejemoder antog derfor hans
uciviliserede Ærlighed og Frejdighed for Forvorpenhed. Hans
Skoletid blev en haard og bitter Periode for ham, ene og forladt
som han var mellem fremmede og indsnævrede Mennesker. Denne
Tid, der blev dobbelt tung for ham, fordi han i den fik sit Syn
ødelagt, har han skildret i „Baa, baa, black sheep", og i „The
light, that failed".

Da Kipling var sytten Aar gammel, vendte han tilbage til
Indien og fik Ansættelse i Lahore paa The Civil and Military
Ga-zette’s Redaktionskontor. Her arbejdede han i adskillige Aar,
arbejdslysten og dygtig. Journalistikken passede for hans Evner og
Tilbøjeligheder, og han er endnu den Dag i Dag Journalist mere
end noget andet. I syv Aar arbejdede han ved indiske Blade —
i Lahore, Allahabad, Raiputana og ved Nordgrænsen — og fik
Lejlighed til at gennemstrejfe hele Indien, dets Bjerge og Ørkener,
dets Byer og Jungler. I 1889 rejste han til London over Kina og
Amerika. 1892 giftede han sig med en Amerikanerinde og boede
tre Aar i hendes Hjemstavn, inden Rejselysten igen meldte sig og
drev ham paa en ny Rejse Jorden lundt. Ved sin Hjemkomst til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0858.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free