Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hagensen: Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rudyard Kipling
867
Ved hans Hjemkomst var Tanken om at forene hele den
angelsaksiske Race til et Greater Britain lige opstaaet og
modtaget med Begejstring. Chamberlain, Rhodes og til Dels Stead
var Bevægelsens Ledere, og Kipling, der var bleven berømt ved
sine Soldaterfortællinger fra Indien, kom naturligt til at staa Side
om Side med dem. Medens Matrosen, „Blue Jack", altid havde
været Britannias Gallionsfigur, der ikke kunde males i for
straalende Farver, var Landtropperne hidtil bleven hetragtet som et
Udskud, der ikke havde mere Ret til særlig Kultus end en Samling
Gadefejere. Nu havde man Brug for dem, nu ønskede man at
kunne være begejstret for dem, og dette muliggjorde Kipling. Hans
tre Soldaterfigurer Mulvaney, Learoyd og Ortheris kan troppe op
ved Siden af Dumas’ Musketerer, som de langt overgaar i
kunstnerisk Værdi. For Tiden findes der ikke mange Drenge i England
eller Amerika, der ikke er lige saa fortrolige med Mulvaneys og
Ortheris’ Bedrifter som med Cromwells og Washingtons. Det er
næppe for meget sagt, at han i sine Historier om dem (With the
main guard, Incarnation of Mulvaney. On Greenhow Hill) har
naaet Toppunktet af Fortællekunst, thi de er lige underholdende
for alle Aldere, alle Dannelsestrin og alle Temperamenter.
Senere har han ogsaa taget Flaaden under Behandling, og i
de sidste Aar har han redeligt ernæret sig som imperialistisk
Statsdigter. Derved har han mistet en Del af sit Særpræg —
men dette er ikke det mindst interessante ved ham, at han efter
at have frigjort sig fra Samfundet atter frivilligt lader sig opsluge
af det. Kammeratskabet, Racefællesskabet. Demokratisme,
Imperialisme — hvad man nu vil kalde det — er for ham bleven
Indbegrebet af al moderne Livsvisdom.
— Stand to your work and be wise — certain of sword and pen,
Who are neither children nor gods, but men in a world of men.
Dette er simple Ord — simple og tilsyneladende selvfølgelige.
Og dog har endnu ingen andre end Angelsakserne lært at handle
efter dem.
Og de kunde næppe være skrevne af nogen anden end den
Kipling, der har gennemløbet hele Udviklingen fra det ensomme
Junglevæsen til det moderne Samfunds guldgalonerede
Tambour-major.
A. Hagensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
