- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
872

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Sørensen: Lippen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

872

Lippen

i Forstavnen og stirret paa Thomas’ Snøre med opspilet Mund og
Øjne, tumlede ned paa Toften.

„For Satan, pas dog paa Aarerne, din Torsk."

Thomas var arrig, og hans Snøre gled nu med Lethed ind
over Rælingen.

,Er den væk?" spurgte Elias spagfærdig, og begyndte atter
at røre Aarerne.

„Selvfølgelig! Hvorfor Fanden kan du ikke ogsaa passe
paa?"

Thomas havde sat sig ned og halede arrigt ind paa Linen.

„For Satan, Knægt, skynd dig at faa Snøren ud. Den
maa sgu staa her i Nærheden."

Johannes skyndte sig at faa Sild paa Krogen og lod Snøren
plumpe over Bord og gaa til Bunds. Men Elias, der følte en
Smule Samvittighedsnag, — det var jo maaske fordi han ikke havde
passet Aarerne, at Helleflynderen havde sluppet, — forsøgte at
retfærdiggøre sig.

„Hm. Hæ. Det sker saa tidt, at de slipper, de Bæster."

„Det gør Fanden, gør det," imødegik Thomas. Han havde
travlt med at faa Torsken halet op, saa han atter kunde faa
Snøren til Bunds efter Helleflynderen.

„Det er rigtig morsomt, naar en anden En sidder saadan
og slider i det," klagede han: „at det hele saa skal ødelægges,
fordi du ikke kan passe Aarerne.

Men nu blev Elias gal. Han havde længe nok spillet Martyr,
nu var han træt af den Rolle.. Og han lænede sig frem over
Aarerne mod Thomas.

„Nu skal jeg sgu sige dig en Ting, bette Thomas. Og det
er, at det eneste, som vi med Bestemthed kan sige, er det, at det
var dig, den slåp fra. — Akkurat sgu."

Og idet han atter lænede sig tilbage og tog et langt Tag
med Aarerne, føjede han til lidt sagtere, ligesom for sig selv:

„Hvis der da har været nogen Flynder."

Skrattende røg Blyloddet ind over Rælingen med den lange
Jernbue, fra hvis Ender Snørerne med Krogene hænger ned. Og
idet Thomas bøjede sig frem og tog fat i den ene Snøre, der var
spændt som en Streng, halede han en Torsk paa henved en halv
Snes Pund ind i Baaden.

„Det var sgu da alligevel en pæn Fisk," bemærkede Elias

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:09:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free