Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Sørensen: Lippen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
878
Lippen
„Satan til Karl den," sagde Thomas. Han havde rejst sig
og stod og tørrede sit Ansigt med sit Skjorteærme.
„Ja, den er stor." indrømmede Elias, der mønstrede Fisken
som Kender.
„Og fed. Op mod et Par Hundrede Pund vel."
Johannes sagde ingen Ting. Han sad paa Toften bleg af
Anstrengelse og saa’ ud. som om han havde ondt.
Thomas var glad som den rigtige Fisker er glad over en
stor Fangst. Og i sin Glæde over Helleflynderen klappede han
Johannes paa Ryggen og forsikrede ham, at han var en flink Gut
og nok skulde blive en dygtig Fisker. Johannes tog mod
Klappene, men saa’ ikke særlig overbevist ud.
„Du er da ikke syg, Gut?" spurgte Elias.
Johannes rystede paa Hovedet og rejste sig for at overtyde de
andre om, at han ikke fejlede noget særligt.
„Ja, lad os saa se at komme hjem."
Først nu saa’ de, det var blevet mørkt omkring dem. Søen
havde lagt sig lidt, og Havet var tungt og mørkt som smeltet
Bly. Og Landet skimtedes kun svagt, som en mørk Skygge, dér
langt borte mod den graa Himmel. Ude over Havet var Himlen
kulsort, og det var begyndt at blæse op ind mod Land.
I en Fart flk de Masten rejst og Raasejlet sat, og Baaden
strøg nu hjemad.
I Agterstavnen sad Elias og styrede. Lige foran ham sad
Johannes, der nu var kommen sig lidt efter Sindsbevægelsen, og
holdt Skødet. Og foran ham paa Midtertoften, lige bag Masten,
sad Thomas og holdt Faldet. Det gjaldt at passe paa, thi denne
Vind kunde blive til hvad det skulde være.
Der blev ikke vekslet mange Ord paa den Sejlads. Hurtig
strøg det indefter, saa de ligefrem kunde se Landet vokse op som
en sort, truende Skygge i det graa Halvmørke forude.
Saa naaede de ind under den høje, lodrette Fjældvæg, der i
Mørket syntes at lude frem over Baaden. Og de strøg om
Pynten, hvor Brændingen allerede buldrede med tunge, haarde Slag
mod Klippen og slyngede sit spøgelselyse Skum højt op i Mørket.
De var nu i Læ bag Pynten. Sejlet blev bjerget og Roret
taget irid. Og alle tre tog nu fat og fik Aarerne ud for at ro det
sidste Stykke langs Kysten op til Bygden.
Aarerne faldt tungt i Vandet med Plask, der gav forunderlig
Genlyd inde fra Fjeldet. Søen var rolig her, men man kunde høre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
