Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Paris’ Belejring i Krigen 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
893 ."Paris’ Belejring i Krigen 1870—71|
egen Mening, ikke blot i sine Befalinger, men ogsaa i Privatbreve
og i Samtaler til et Komediespil, der var uværdigt saavel for hans
Person som for hans Stilling, og som man glat væk maa afvise
Muligheden af ... Grennem hele September Maaned var Moltke for
Beskydningen, Ordet „Udhungring" kommer overhovedet ikke fra
hans Pen." Dette er meget nær ved at være direkte usandt. Thi
i Brevet af 21. Septbr, til Broderen Adolph venter Moltke Paris’
Fald kun ved „Udhungring" og andre følelige Mangler. At han
ikke bruger Ordet, men spøgende skriver: „Pariseren har i
Dag ikke længer haft Mælk til sin Kaffe; hvor længe han holder
det ud, maa vi afvente", vilde det være ganske latterligt at hænge
sig i. Selv betonede han senere over for Roon Enheden i de
tilsyneladende vekslende Faser af Holdningen overfor Paris med den
klassiske Sætning: „Beskydningen af Forterne om Paris, deres
Borltagelse og den formelige Belejring af Pladsen har som et
sidste Middel fra først af været taget i Betragtning, er aldrig bleven
opgiven og tilsigtes ogsaa nu." At han fra først af havde været
Modstander af Beskydningen vil simpelt hen sige, at han hverken
ventede eller ønskede, at det vilde komme dertil, og at han var
imod, at man satte sig saa fast i Tanken om Beskydningen, at
man derved fængslede sig over for Aktioner i aaben Felt, som han
ansaa’ for vigtigere.
Ogsaa hos Blumenthal er Ønsket om ikke at ofre flere tyske
Soldater end nødvendigt, det mest fremtrædende. Oftere hedder
det i Dagbogen (sidst i Oktober og sidst i December): „Ofrene
vilde være for store." Ganske vist ser han d. 7. Oktbr., at han,
General Schulz og Oberst Rieff vil „lede det formelige Angreb paa
Fæstning rigtig og enig", men allerede ni Dage senere bekymres
han ved Tanken om, hvor vanskelig det vil være at sætte en
Dæmning for de uvidendes Utaalmodighed: „et for tidlig indledet
Angreb vil kun skade." D. 20. er han paa det rene med, at hele
Accenten maa lægges paa Udhungringen og at man „slet ikke skal
indlade sig paa en egentlig Belejring", men i Stedet for at være
for ængstelig for at svække sig foran Fæstningen oftere foretage
længere Ekspeditioner som den mod Orléans ... Jeg er overbevist
om, at intet bedre vil knække Franskmændenes Mod, end naar vi
viser dem, at vi ikke tillader dem at danne en ny Armé."
I denne Tanke — for hvilken han ogsaa fandt Bifald hos
Moltke — har vi berørt den egentlige Nerve i Blumenthals
Opfattelse af den strategiske Situation. Det er aabenbart, at den meget
Tilskueren 1905 57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
