Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Paris’ Belejring i Krigen 1870—71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paris’ Belejring i Krigen 1870—71
901
Ogsaa andre er komne til det samme Resultat, at ved
energisk Fremskyndelse af Forarbejderne vilde Faris være faldet mindst
fire Uger tidligere. „Men hvad vilde der ikke være bleven sparet
af Ofre og Lidelser ved en tidligere Overgivelse af Staden?"
udbryder Prof. Busch. Ganske vist, naar man regner dette
Tidsrum tilbage fra Overgivelsesdatoen, ser man, at det omfatter det
tre Dages Slag ved Lisaine, Slaget ved St. Quentin, Slaget ved
Bopaume. det tre Dages Slag ved Le Mans og Slaget ved Hallue
— der altsaa alle synes at vilde være bleven undgaaede.
Der er imidlertid dog et Par Synspunkter at gøre gældende
imod denne Betragtning.
Antaget at Beregningen er rigtig, og bortset fra, at ikke alle
er enige, beror den i alt Fald paa den noget vovede Forudsætning,
at Virkningen af Forternes Beskydning havde været den samme
paa det endnu provianterede og forhaabningsfulde Paris i December
som den var paa det baade for Brød og Haab lænse Paris i Januar.
Dernæst forudsætter dette Ræsonnement, at en Overgivelse af
Paris ved Juletid vilde have ført til Fredslutning, saaledes som
Overgivelsen sidst i Januar gjorde. Men naar man ser, hvorledes
man under Vaabenstilstanden i Februar bestandig var forberedt
paa, at Krigen maatte fortsættes, ja, hvorledes der lige til det
sidste Øjeblik ofte kun var svagt Haab om at faa en antagelig Fred
sluttet, saa er det ikke engang sandsynligt, at Franskmændene,
medens Chancys og Faidherbes Armeer endnu ikke var slagne og
Bourbakis ikke tilintetgjort, vilde være gaaet ind paa de tyake
Fredsbetingelser.
Den anden Indvending er følgende. Naar man paa den ene
Side opruller Billedet af, hvad der vilde være sket, hvis det var
gaaet strikte efter Bombardørernes Hoved, saa er det ganske
utilladeligt dermed at sammenligne hvad der skete. Vil man være
retfærdig mod Blumenthal, saa maa man paa den anden Side
tænke sig, hvordan det vilde have set ud, naar alt var gaaet efter
hans Hoved. Naar Roon var syg, fordi der ikke blev skudt, saa
var Blumenthal det, fordi det ikke gik i Felten som det skulde.
„Vingerne er stækkede," sukker han. Vi har set det: det var hans
Mening, at man ikke skulde vaage altfor ængstelig over Gerneringen,
men gøre dristige Togter, saa snart en Undsætningshær dannede
sig, og sprede den som Avner for Vinden, saa at Pariserne snart
indsaa’, at alt Haab var forgæves. At Moltke delte denne
Betragtningsmaade, derom vidner ikke blot Blumenthals Dagbog, inen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
